85 / 604
S k j ø n d t den danske Civilproces i det Væsentlige
havde antaget dens nuværende Skikkelse allerede
nogen Tid, førend 0 .’ Forfattervirksomhed begyndte,
idet Forhandlingsmaximen og Procedurens Skriftlighed
baade ved Lovene og ved Praxis vare bievne aner-
kjendte som herskende Grundsætninger i den, var dog
det nye System for Proceduren ingenlunde viden
skabelig gjennemført, ei heller tilstrækkeligt begrundet.
Det er først 0., som har fremstillet Læren
0111
Proces
erklæringerne i dens Sammenhæng og Følger og givet
den en fast videnskabelig Begrundelse. I den ældre
Procestheori, saaledes som denne fremstilles hos
N ø r r e g a a r d , altsaa umiddelbart førend 0 / Tid, vil
man linde, a t der vel i det Væsentlige opstilles de
samme Sætninger om Forholdet mellem Formalitets-
og Realitetsproceduren saavelsom om de enkelte For
malitetsindsigelsers Fremsættelse som nu, men med
Hensyn til Realitetsproceduren træffer man en be
synderlig Uklarhed og Vaklen, dobbelt besynderlig,
forsaavidt som man skulde troe, a t den prac-
tiske Fornødenhed paa et Omraade som dette
maatte fremtvinge en bestem t og klar Løsning. Vel
synes man med Hensyn til Sagsøgeren a t have været
paa det Rene med, a t han, med det samme, han frem
sæ tter sin endelige Paastand og gjør sin Saggivelse,