ASØrstedsBetydning

8 1

I Stedet for denne usikkre Veiledning, som var den

eneste, Datidens L iteratur bød, er der af 0 . givet en

virkelig videnskabelig udformet Lære om Proces

erklæringerne, som har holdt sig uforandret til vore

Dage. Hovedstedet, hvor han udtaler sig om denne

øjenstand, er Afhandlingen om egen Tilstaaelses juri

diske Virkninger i civile R e tstræ tte r i Eunomia 3die

Bind, hvor han S. 492 -526 behandler Spørgsmaalet om

den Vedgaaelse, som hidledes af forsømt Benægtelse

(§ 5), og hertil kny tter den nærmere Bestemmelse af,

naar og hvorledes Benægtelse i Rettergang skal frem

sæ ttes for a t være gyldig (§ 6). Skjøndt der efter

Sammenhængen paa det anførte Sted egentlig kun er

Anledning til a t tale om Benægtelser, hvad enten de

nu tænkes fremsatte af Sagvolderen eller af Sag

søgel en, udvider han Fremstillingen til a t angaae Pro

cesel klæringer i det Hele. I faa Ord opstiller han de

Hovedgrundsætninger, som rnaa beherske denne Ma

terie, og fra hvilke, rigtigen forstaaede, alle de en

kelte Regler lade sig udlede, ved a t paavise, a t Lov

givningen ifølge vor Procesmaades Hatur og Indretning

rnaa antages a t paalægge Parterne en Pligt til a t er

klære sig fuldstændigt og tydeligt over de factiske

Foiebiingender, der fremføres af Modparten, og a t

denne Pligts Tilsidesættelse har til Følge, a t der gaaes

efter dennes Fremstilling a f det Factiske i Sagen.

Skjøndt det ikke særligt eller udtrykkeligt udtales,

fremgaaer det dog af hele Sammenhængen, a t 0. søger

Retsgiunden til disse processuelle Regler ikke i, hvad

der rnaa antages a t være vedkommende Pa rts Mening

med a t undlade a t erklære sig eller med a t erklære

sig ufuldstændigt eller tilbageholdende, ikke i nogen

Formodning om Renunciation paa a t anføre mere i

Sagen eller deslige, men, i Modsætning til hans For-

gjængere (jfr. Nørregaards ovenfor anførte Ord) og til

A. S. Ørsteds Betydning.