![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
85
Realiteten staaer 0 . paa det Standpunct, som i den
nyere Videnskab anses for det re tte , nemlig a t Føl
gerne af Taushed og Tilbageholdenhed i Proceduren
ikke bør udledes af noget formodet eller fingeret Sam
tykke, men af selve Proceslovgivningens Bud, som i
processuelle Øjemed forbinder præclusive Følger med
de nævnte Omstændigheder1).
I det Følgende udvikler 0 . derefter 1. c,, hvilke
specieliere Fordringer der maa stilles til Proceserklæ
ringerne.
Først a t de maa fremsættes betimeligt,
hvilket ikke kan betyde andet end første Glang, Parten
faaer Lejlighed til a t y ttre sig over det af Modparten
Anførte, og a t der, naar dette er forsømt, og saaledes
den med Undladelsen af a t erklære sig forbundne Rets-
fortabelse engang er indtraadt — hvorved altsaa en
processuel Fordel er erhvervet for Modparten —, ikke
i Reglen haves nogen Adgang til senere a t indhente det
Forsømte. Dernæst a t Proceserklæringerne maa være
bestemte og tydelige, i Forbindelse hvormed det nær
mere udvikles, hvad der skal forstaaes ved, a t en Be
nægtelse, for a t være behørig, skal være speciel.
Denne sidste Fordring blev nemlig dengang opfattet
paa en rent udvortes og mechanisk Maade saaledes, a t
det aldrig var tilstrækkeligt a t stille en almindelig
Benægtelse mod Modpartens Fremstilling, men a t det
var nødvendigt a t benægte hvert enkelt Punct, hver
enkelt Ting, han anførte, ja det blev endog undertiden
forlangt, a t de af ham benyttede Beviser skulde be
nægtes og i modsat Fald anses for gyldige. Denne
urigtige og formalistiske Lære har 0. overvunden, dels
]) Om de Residua at ældre Fictionstheorier, som ned til
Nutiden endnu liave holdt sig i Lovenes og Forfatternes
Terminologi, jfr. B tilow i Arch f. die civilistische Praxis
62 B. S. 60 og S. 79.