Previous Page  92 / 604 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 604 Next Page
Page Background

85

Realiteten staaer 0 . paa det Standpunct, som i den

nyere Videnskab anses for det re tte , nemlig a t Føl­

gerne af Taushed og Tilbageholdenhed i Proceduren

ikke bør udledes af noget formodet eller fingeret Sam­

tykke, men af selve Proceslovgivningens Bud, som i

processuelle Øjemed forbinder præclusive Følger med

de nævnte Omstændigheder1).

I det Følgende udvikler 0 . derefter 1. c,, hvilke

specieliere Fordringer der maa stilles til Proceserklæ­

ringerne.

Først a t de maa fremsættes betimeligt,

hvilket ikke kan betyde andet end første Glang, Parten

faaer Lejlighed til a t y ttre sig over det af Modparten

Anførte, og a t der, naar dette er forsømt, og saaledes

den med Undladelsen af a t erklære sig forbundne Rets-

fortabelse engang er indtraadt — hvorved altsaa en

processuel Fordel er erhvervet for Modparten —, ikke

i Reglen haves nogen Adgang til senere a t indhente det

Forsømte. Dernæst a t Proceserklæringerne maa være

bestemte og tydelige, i Forbindelse hvormed det nær­

mere udvikles, hvad der skal forstaaes ved, a t en Be­

nægtelse, for a t være behørig, skal være speciel.

Denne sidste Fordring blev nemlig dengang opfattet

paa en rent udvortes og mechanisk Maade saaledes, a t

det aldrig var tilstrækkeligt a t stille en almindelig

Benægtelse mod Modpartens Fremstilling, men a t det

var nødvendigt a t benægte hvert enkelt Punct, hver

enkelt Ting, han anførte, ja det blev endog undertiden

forlangt, a t de af ham benyttede Beviser skulde be­

nægtes og i modsat Fald anses for gyldige. Denne

urigtige og formalistiske Lære har 0. overvunden, dels

]) Om de Residua at ældre Fictionstheorier, som ned til

Nutiden endnu liave holdt sig i Lovenes og Forfatternes

Terminologi, jfr. B tilow i Arch f. die civilistische Praxis

62 B. S. 60 og S. 79.