97 / 604
90
denne vigtige Sag være bragt i det Rene“ 1); th i ingen
Processualist har siden draget Rigtigheden af hans
Opfattelse i mindste Tvivl.
Læren
0111
Contrasøgsmaal har ved 0. i det væ
sentlige faaet det Indhold, hvormed den nu frem træ
der. Hans Bidrag hertil foreligge dels i Skikkelse af vel
udarbejdede Domme fra den Tid, han var Medlem af Hof-
og Stadsretten, dels i spredte Udtalelser i hans Skrif
ter. Hos de ældre Forfattere baade N ø r r e g a a r d ( § 1640)
og B r o r s o n (ved D. L. 1. 2. 28) findes der kun nogle
uklare og urigtige Yttringer om dette Æmne, af hvilke
det ikke en Gang med Bestemthed kan ses, hvad
der var disse Forf.s egentlige Mening; i den Grad
mangler deres Fremstilling Skarphed og Klarhed. Det
synes næsten, som om de forlangte baade Connexitet
og Liqviditet, for a t Contrasøgsmaal kunde tilstedes,
og deres Fremstilling tyder nærmest paa, a t de kun
have tænk t sig Contrasøgsmaal anvendeligt, hvor der
var Spørgsmaal om a t opnaae Compensation. Nogen
Undersøgelse af, hvad der forstaaes ved „rigtigt og puurt
Haandskrift“, findes ikke hos dem; de synes a t have
anset dette for ensbetydende med en „klar“ eller „li-
qvid“ Fordring ganske i Almindelighed, og de satte
sig saaledes aldeles ud over Lovens Ord i D. L. 5.14. 6,
idet de f. Ex. mente, a t den, der stævnede en anden
for et Regningskrav, hvis Rigtighed denne ikke mod
sagde, kunde fordre Contrasøgsmaal i Anledning af et
modstaaende Regningskrav afvist, naar han ikke ind
rømmede dettes Rigtighed. Hvad Virkningen af Con
trasøgsmaal angik, var man enig om, a t det aldrig
kunde føre til mere end Compensation, og a t Dom for
det overskydende ikke kunde gives, undtagen hvor
9 Af m it Livs og min Tids Hist. 1. B. S. 193.