79 / 604
72
Dommerens Frihed i Bedømmelsen af de foreliggende
Beviser, der spillede en vigtig Rolle. Fra den ene
Side kjæmpedes der for den lovbestemte Bevistheori,
saaledes som denne i Lovgivning og Praxis havde ud
dannet sig, medens det fra den anden Side gjordes
gjældende, a t der m aatte indrømmes Dommeren en
betydeligt større Frihed i Bevisbedømmelsen, end Da
tidens gjældende Ret i Reglen gav, eller vel endog, a t
der slet ikke af Lovgivningen burde gjøres noget For
søg paa a t binde hans Skjøn. De modstaaende An
skuelser brødes navnlig paa Spørgsmaalet om Indicie-
bevisets legislative Tilstedelighed som tilstrækkeligt
juridisk Bevis for det udvortes Hovedfactum i Straffe
sager. Heri saaes Udslaget af vedkommende Forfat
ters hele principielle Standpunct i Bevislæren, thi
a t Indiciebeviset ikke paa den Maade kunde bindes til
faste Regler som Yidnebeviset, maatte være k la rt,
selv om man vilde søge a t regulere de t, saameget
som .dets Natur tillod. For dette Spørgsmaal interes
serede 0. sig særligt hele sit Liv igjennem. Hans Op
mærksomhed var heri re tte t paa alt, hvad der frem
kom i den fremmede Literatur, ogsaa udenfor den tydske
(Filangieri, Bentham). Men Hovedgjenstanden for hans
Studier var dog den tydske Retsvidenskab. Sikkert
stod den ogsaa i den ren t videnskabelige Behandling
af disse Spørgsmaal høiest.
I Datidens Systematik behandledes Criminalpro ces
sen i Reglen som et Tilbehør til eller en anden Del
af Criminalretten (den formelle Criminalret i Modsæt
ning til den materielle). Criminalprocessen findes der
for behandlet af næsten alle de criminalistiske Hoved
forfattere i deres Haand- og Lærebøger over Straffe
retten , ligesom den. i Reglen medtages i Straffelov-
bøgerne og Udkastene til disse. De vigtigste Autori
teter i dette Fag ere CriminalisterogikkeProcessualister.