ASØrstedsBetydning

Klarhed, og a t hans Fremstilling er let læselig og til

trækkende, vil det ikke kunne forundre, a t han ud

øvede en overordentlig Indflydelse paa sin Samtid

ogsaa udenfor det Omraade, hvor den almindelige tydske

Proces var gjældende. Medens 0. altid anerkjendte

Gønners Fortjenester som Processualist, selv under

sin senere temmelig hittre Strid med ham, især for-

saavidt angaaer hans ældre Skrifter i dette la g ,

sæ tter han ikke saa megen Pris paa hans legislative

Forsøg. Han critiserer saaledes paa mange Puncter

et processuelt Lovgivningsarbeide, hvori Gønner seneie

forsøgte sig, nemlig det i 1815 1/ udkomne „Ent

wurf eines Gesetzbuches über das gerichtl. Verfahren

in bürgerlichen Rechtssachen“. Hvad Gønners Viik-

somhed som Criminalist angaaer, fældei 0., som be-

kjendt, om den en meget streng og nedsættende Dom

. i hans Kritik over det Udkast til en ny Straffe

lovbog for Baiern, som udkom i 1822 0.

Yed Siden af Gønner maa som en af Grund

læggerne af Datidens Procesvidenskab nævnes C.

Grollmann2)-

Følgende den samme mere

philoso-

phiske Methode og benyttende Gønners, Martins, W e

bers og andres Skrifter, forfattede han en i sit Slags

fortrinlig og derfor i Tydskland meget benyttet koit-

fa tte t Lærebog i Processen under Navn af „Theoiie

des gerichtlichen Verfahrens in bürgerlichen Rechts

streitigkeiten“, første Udg. 1800 og senere flere. Dette

0 Jfr. herved isæ r Jur. Tidsskr. 6 B. 1 H. S. 179 ff., sammen

lignet med Eun. 8 B. S. 468.

2) C. L. W. v. G r o llm a n n f. 1775, d. 1829. Professor i Gies

sen, senere storhertugelig hessisk Statsm inister i Daim-

stadt. Berømt Processualist og Criminalist (Piæventions-

theorien). Ivrig Tilhænger af den franske Lovgivning og

i hin Periode virksom for at indføre de napoleoniske Lov

boger i Hessen.