ASØrstedsBetydning

af andre Grene af fletsvidenskaben, frem traadte ogsaa

her, nemlig a t Hovedvægten, i Overensstemmelse med

Tidens ved den rationalistiske Retsphilosophi beteg

nede fletning, lagdes paa den fornuftmæssige Udvik

ling af visse Hovedmaxinrer, som antoges a t være i

deres Almindelighed hjemlede i Retskilderne, men som

hidtil ikke havde faaet en nærmere og præcisere Be

grebsbestemmelse og følgerigtig Udvikling i det En

kelte. Mangelen ved hin Behandling af Procesviden

skaben va r, a t det historisk-positive Grundlag ikke

kom til sin Ret. Man blev staaende ved visse for

mentlig givne Begreber, søgte med Omhu a t analysere

dem og uddrage Conseqventserne af dem, men den hi

storiske Undersøgelse a f deres Oprindelse og Betydning

og af den Maade, hvorpaa de forskjellige Elementer i den

tydske Rets Udvikling havde virket sammen ved deres

Dannelse, forsømtes enten helt eller foretoges altfor

løst og ukritisk. Den fra den historiske Skole ud-

gaaede Reaction mod den rationalistiske Retsphilosophi

bødede paa denne Mangel, og i de første Decennier af

dette Aarhundrede kastede ogsaa Processualisterne sig

med Iver over Studiet af Kilderne, saavel de romersk-

canoniske som de tydske, og mange grundlæggende

Arbeider fremkom. Men netop den Omstændighed, a t

den tydske Procesliteratur fra Slutningen af forrige og

Begyndelsen af dette Aarhundrede havde depne mere

almindelige philosophiske Charakter, hvorefter Be

grebernes Analyse og Udvikling i Forbindelse med legis

lative Betragtninger over, hvad den fornuftmæssige

Ordning kræver, spillede Hovedrollen, gjorde den sær

lig egnet til a t benyttes til Belysning af vor Ret og som

Hjælpemiddel til vore Juristers almindelige Dannelse,

netop paa den Maade, hvorpaa 0. benyttede den i hans

Afhandlinger og kritiske Anmeldelser, langt mere end

den noget senere Procesliteratur, som ofte fortabte sig

A. S. ørsteds Betydning.