77 / 604
70
lichtl. Klagen und Einreden“, 1 Udg. 1789. Navnlig
de to første af disse Arbeider har 0. beny ttet meget.
Skriftet om Procesomkostninger gav ham Stødet til
a t underkaste hele denne Lære en Revision, og om
han end senere i flere Retninger modificerede de An
skuelser, han oprindelig havde optaget fra Weber, fast
holdt han dog bestandigt Kjernepunctet i dennes Theori,
nemlig a t Procesomkostninger bør sees under Syns-
punctet af Skadeserstatning og ikke af S traf for
Trættekjærhed. Ogsaa i Bevislæren og navnlig Be
visbyrdelæren har 0. benyttet Webers Skrift, baade
forsaavidt angaaer Kritiken over de ældre Theorier
herom, og forsaavidt angaaer Opstillingen og Udfin-
delsen af det almindelige Princip for Bevisbyrde
fordelingen, hvortil han sluttede sig.
I denne Forbindelse kan som en i hin Tid
anseet, men nu glemt, procossualistisk Forf., hvem 0.
ofte omtaler, nævnes E. C. Gf. S c h n e i d e r , der i Aaret
1803- udgav „Vollständige Lehre vom rechtlichen Be
weise in bürgerlichen Rechtssachen aus vernunftmässigen
Grundbegriffen m it Rücksicht auf die Positivgesetze .
Det er egentlig et Udkast til en Lov om det proces
suelle Bevis for de Hessen-Darmstadtske Lande, men
affattet i Datidens Smag med en Udførlighed, der
fuldstændig sammenblander Lærebogen med Lovtexten.
Bevislæren alene udgjør saaledes 741 P a rag rafer, 396
tryk te Sider, hvortil der som et Tillæg af mindre Om
fang knyttes nogle kritiske Anmærkninger. Men iøv-
rigt indeholder dette Skrift en concentreret og fint
udspunden Udvikling af Forfatterens Grundforestillin
ger om Bevis og en Gjennemførelse af dem i Detail
for alle de enkelte Bevismidlers Vedkommende. Det
fremdrager derved en Mængde smaa og store Spørgs-
maal i denne Materie, som af ø. benyttes paa hans
•selvstændige Vis som Motiver til a t udvide og fuld-