408 / 581
401
Haand; den anden derimod synes tung og mindre iøre
faldende, men der er originale Tanker og selvstændig
Stræben deri. Det store Publicum oversér dette, men
Kjenderen sér det. Er ban ensidig, naar ban foretrækker
den sidste?
Hvad var det da for Fordringer, Høyen stillede til
Nutidens Konstnere? Det var de samme, ban stillede til
Konsten overhovedet; men hvor ban ikke havde med fuld
endte Mestere at gjøre, men med mere eller mindre dyg
tige Arbejdere i Konstens Tjeneste, gik Fordringen ikke
ud paa Resultatet — den vilde da sjælden eller aldrig være
bleven opfyldt — men paa Bestræbelsen.
Han forlangte,
at Konstneren skulde vise det Guddommeliges Aaben -
barelse i den synlige Verden.
Han krævede en sand og
levende Tanke — det vil sige en konstnerisk Tanke, ikke
et Begrebs, men en Anskuelses Indhold — livlig nok til
at fængsle vor Sjæl, fyldig nok til at mætte vor Aand.
Den første Betingelse derfor er, at Konstneren selv maa
være opfyldt af den, selv maa have den saa kjær, at det
er ham en Trang at udtale den, og en Pligt at udtale den
saaledes, at den staar lige saa klart for Tilskueren som
for ham selv.
Altsaa ingen Skjævhed og Forskruethed i
Tanken, ingen tilløjet og opskruet Følelse, intet tomt
Føleri, intet snærpet Coquetteri; men Sandhed, Sundhed og
djærv Naturlighed! Hvor disse Egenskaber findes i Grund
tanken, der ville de ogsaa besjæle Udførelsen. Denne vil
helt igjennem vise en inderlig Kjærlighed til Naturen og
en utrættelig Iver efter at tolke dens Herlighed. Man vil
hverken spore Stræben efter at behage ved en udsøgt
Pyntelighed eller efter at blænde ved en uventet Virkning
(Knald-E ffect); man mærker ikke, at Konstneren har tænkt
26