404 / 581
397
tvende Lejligheder sætter i Bevægelse, saaiedes nedlagde
han paa den anden Side Indsigelse imod en utilbørlig
Sondring inden for Konstens eget Omraade. Den saa tidt
gjentagne Paastand, at Billedhuggerkonsten skulde være
antik og hedensk, men Malerkonsten moderne og ch riste-
lig, forekom ham et paafaldende Vidnesbyrd om Ubekjendt-
skab baade med Historien og med Konsten.
Man burde
dog vide, sagde han, at Malerkonsten hos Grækerne ikke
stod lavere end Billedhuggerkonsten; man burde dog have
sét, at Thorvaldsens Christus, Johannes den Døbers Præ
diken, Nadverens Uddelelse o. s. v. i inderlig christelig F ø
lelse ikke stod tilbage for noget Maleri. Og naar den filo
sofiske Æsthetik vilde bestemme Billedhuggerkonsten som
den materielle, Malerkonsten som den illusoriske K oost*),
saa lindrede han sig over, at man ikke kunde se, at der
var lige megen Materie og lige megen Illusion paa begge
Steder. Maler- og Billedhuggerkonsten er i Virkeligheden
kun én Konst, Konsten at benytte Lyset til Middel for
Fremstillingen.
Den ene frembringer Former, som Na
turens Lys breder sit Skyggespil over, den anden maler
L ys- og Skyggespil paa sin Tavle og frembringer derved
Billeder af Former. Det er en Fordom, naar man mener,
at ikke begge Konstor trænge lige meget til en god Be
lysning. Den Virkning, der gjøres paa Beskueren — forud
sat at han ikke er blind i den ene eller den anden Ret
ning — er den samme, og den Begavelse, der kræves høs
Konstneren, er af samme A rt; der er ikke starr© Forskjel
paa Billedhuggeren og Maleren, end paa Figurmaleren og
Landskabsmaleren **).
*) Heiberg, Pros. Sk rifte r, II, S. 2S1 il'.
* * ) Dette udvikles nærmere i Forelæsningerne i lidie Bind af Hovens
Sk rifte r, der v il udkomme om et Aars Tid .