208 / 211
A N M E L D E L S E R
33 elever har deltaget i undersøgelserne, og 22 har skrevet de forskellige
kapitler i bogen i samarbejde med museumsinspektør cand. mag. Poul Strøm
stad, der har været bogens hovedredaktør.
Det prisværdige initiativ kom fra eleverne selv, og undersøgelserne blev
underlagt Nationalmuseets Kobstadsundersøgelser. På grund af den store
arbejdsstyrke, der var til rådighed, blev der mulighed for at igangsætte et ar
bejde af betydeligt omfang, og husene i Åbenrå-Landemærket kvarteret blev
valgt som undersøgelsesobjekter.
Kvarteret nedbrændte i 1728, og husene er alle opført kort derefter. Bogen
om undersøgelserne har helt korrekt fået titlen »Ildebrandshuse«, for det
er to husrækker af sådanne, der er blevet undersøgt og ikke det hele
kvarter. For kvarteret var allerede forandret, da undersøgelserne begyndte.
Åbenrås sydlige gadeside blev nedrevet i 1958, og en moderne kontor- og
forretningsbygning opført. I 1960 blev der slået et slemt skår i den nordlige
side, den i bogen behandlede, ved nedrivningen af numrene 20, 22 og 24.
Det gamle gaderum eksisterede således ikke mere, dette gaderum, der angav
miljøet hvor beboerne følte sig hjemme, og hvor den materielle fattigdom
herskede på begge sider af gaden. På alle måder, også arkitektonisk, var der
ligevægt og harmoni. Nu er den materielle fattigdom ladt tilbage på gadens
nordside, mens sydsiden er præget af tidens åndelige. Gaden er ikke mere i
ligevægt, den halter.
Lige før bogen udkom, faldt yderligere ejendommene Åbenrå 6 til 12, og
28 og 30 står for tur, men bogen blander sig ikke i den standende strid om
bevaring eller nedrivning. Den giver en nøgtern beretning om, hvad der var
at finde i og om husene, og om de mennesker, der boede der i fortid og nutid.
Åbenrå og Landemærket; oprindelsen til begge navne er usikker, og for
skellige hypoteser gør sig gældende. Bogen gør sig til talsmand for, at Åbenrå
er afledt af »den åbne rad«, betegnende en række af småhuse, der har ligget
med ubebyggede grunde imellem sig, mens Landemærket skulle betyde gaden
langs byens udkant.
De to gader har altid været bebygget med meget beskedne borgerhuse og
haft tilsvarende beboere. På grundlag af brandtaksationer, vurderingsforret
ninger, skifter, skattemandtal, folketællinger og meget mere fortæller bogen
herom.
Den er spændende, men som et puslespil hvor et ukendt billede skal sættes
sammen af et utal af småstumper. Det synes gjort unødig svært, for der er
mange stumper, og det er vanskeligt at komme den enkelte ejendom på nært
hold, når den viden, der er samlet om den, er fordelt på 12 forskellige
kapitler, inden for hvilke den så ofte igen er spredt.
Men forordet fortæller, at det i en nærmere fremtid er meningen som
206