200 / 211
A N M E L D E L S E R
forståelig, end megen munkelatin havde været. Også den frembrydende natur
videnskab, der voksede op ved universiteterne i 1500- og ikke mindst i 1600-
årene, benyttede latinen som internationalt sprog. Det var på det, naturviden
skabens resultater bredte sig befrugtende fra land til land i Europa. For de
allerfleste i dag er latinen en alvorlig hindring for at kunne stifte bekendt
skab med datidens lærde litteratur, der på ikke så helt få punkter skabte
grundlaget for vor tids videnskab. Det samme gælder naturligvis for vort
studium af de lærdes brevvekslinger. Oversættelser af såvel de lærde hoved
værker som af brevsamlinger er derfor af stor vigtighed, og man må være
taknemmelig for, at en vigtig brevveksling, lægen og oldforskeren Ole Worms,
nu udgives i oversættelse af Det danske Sprog og Litteraturselskab med
understøttelse af Carlsbergfondet. Oversætteren er museumsinspektør Schepe-
lern ved Frederiksborg museet, der har givet sig dette drøje arbejde i vold.
Udgaven er planlagt til tre bind, hvoraf det første nu foreligger.
En udgave af Worms breve på latin tryktes 17 5 1, efter at en tidligere ud
gave delvis var blevet ødelagt ved Københavns brand. I nyeste tid har islæn
deren Jakob Benediktsson i Bibliotheca Arnamagnæana vol. V II
(
1948
)
ud
givet Worms korrespondance med islandske gejstlige om historiske og sproglige
spørgsmål, også denne førtes næsten udelukkende på latin, selv om disse
islandske gejstlige vel næsten alle fra deres studieår i København har kunnet
skrive dansk og haft lettere ved dette end ved latinen. Schepelern har imid
lertid ikke kunnet nøjes med at lægge disse to udgaver, af hvilke den ældste
iøvrigt langt fra er tilfredsstillende m.h.t. nøjagtighed, til grund, men har
også måttet opsøge bevarede koncepter, originaler og kopier. Antallet af
kendte breve til og fra Worm er dermed steget til o. 1800
.
Fuldstændigt
trykt i oversættelsen er kun de i 1 7 5 1 -udgaven medtagne samt de af Bene
diktsson udgivne; de øvrige breve er gengivne i referat, der opgives at være
nogenlunde fyldigt. Man tror det, når referatet af et brev til Hans Rasmussen
Brochmand kan slutte med: »Tak for den pølsemad, din hustru sendte«. Det
er vel iøvrigt den slags breve med sådanne levende småtræk, der har været
uden interesse for 1 7 5 1 -udgavens editorer; de har naturligvis foretrukket
korrespondancen om de lærde emner og endda skåret i brevteksten her, når de
fandt noget efter deres mening mindre væsentligt. Disse huller er iøvrigt i
oversættelsen søgt udfyldt.
Om københavnske forhold uden for universitetslivet giver det foreliggende
bind ikke meget, og det meste af det, der gives, kendes andetsteds fra. 16 18
fortæller Worm Jakob Fincke, (da i Giessen i Tyskland) om, »at man paa
den side af Amager, der vender mod København, ivrigt arbejder paa en ny
havn, som skal befæstes med volde og grave og forbindes med København
ved en bro« (s. 27, jvf. også 29 f.) ; det er Christianshavns tilblivelse, vi her
19 8