195 / 211
A N M E L D E L S E R
nye metal ulykkeligvis kun på dansk i 1825. Med megen styrke fremhæver
Kjølsen, at det var Ørsted og ikke den tyske kemiker Wohler (18 2 7 ), der har
æren af først at fremstille aluminium. Som kyndig historiker redegør han ikke
blot omhyggeligt for Ørsteds i og for sig elegante løsning at gå en genvej via
et metalklorid - moderne forsøg har vist metodens brugbarhed - men han på
viser også, hvordan den fejlagtige opfattelse kunne opstå, og Ørsteds opdagelse
blive negligeret i det meste af den videnskabelige litteratur. Årsagen må søges
dels i en meningsforstyrrende trykfejl i den trykte redegørelse, dels i Ørsteds
fastholden ved sin særegne terminologi, der ikke slog igennem og sluttelig
forekom uforståelig. Kjølsens bevisførelse synes definitiv.
En del af Ørsteds møbler og apparater er bevaret og har hidtil været in
stalleret i en mindestue i Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade. Kjølsen fore
slår forskellige udvidelser og kompletteringer i forbindelse med en kommende
flytning. Her rejses da naturligt spørgsmålet om det lille museums fremtid.
Alene vil det have svært ved at hævde sig. Lettest ville det vel være, om det
kunne indgå i et af de bestående museer, men lykkeligst, om det kunne danne
grundlaget for et kommende dansk museum for naturvidenskaberne på linie
f.eks. med det udmærkede museum i Leiden.
Ved indgangen til Københavns Universitets solennitetssal står blandt univer
sitetets data, at i 1859 åbnedes universitetets kemiske laboratorium, nemlig den
bygning i Ny Vestergade, der nu rummer Nationalmuseets konserveringsanstalt.
Ved ihærdige undersøgelser er det lykkedes Kjølsen at vise, at der har været
adskillige universitetslaboratorier forud for 1859, nemlig 1778-1806 i Skiden
stræde (Krystalgade), 180 5-13 i Østergade 52, 18 13 -19 i Thotts Palæ, 1819-
23 i Nørregade 2 1, 1823-29 i Studiestræde og efter 1829 i St. Pedersstræde i
union med den polytekniske læreanstalt, en union, der kom til at vare i
134 år.
Det er lykkedes for Kjølsen ikke blot at få fastslået disse glemte institutters
eksistens og hjemsteder, der bestemmes helt nøjagtigt for både bevarede og
forsvundne bygningers vedkommende. For et par af de sidste ønsker Kjølsen
stederne markeret, diskret, men tydeligt. Med prisværdig sporsans er det lyk
kedes at finde frem til virkningsfuldt hidtil ukendt eller bortgemt billedstof,
således hele fire billeder af det første laboratorium chymicum i det daværende
Skidenstræde, som ellers helt var gået i glemme.
Gengivelsen af dette billedstof, som tolkes sikkert og koncist, gør, at bogen
i forbindelse med de gode kort, som den også indeholder, yder meget værdi
fulde bidrag til lærdomsstadens topografi.
Overfor disse tungt vejende fordele betyder det mindre, at de exacte viden
skaber ved Københavns Universitet før 1800 uretfærdigt skildres som ude
lukkende præget af forældet læsning og tom spekulation, at Kierkegaards
13
193