Previous Page  197 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 197 / 211 Next Page
Page Background

A N M E L D E L S E R

ikke blive særlig nuanceret, men derfor er bogen måske netop blevet en god

indføring i emnet.

Poul Strømstad.

Bent Zinglersen: Skål København. Kbhvn. 1965. 20 1 s.

Kroer, kipper og knejper har opnået en renæssance i Københavns historie.

Mogens Lebech med flere har for godt et år siden udsendt en smuk lille

bog: »Må jeg be om en kælderbeværtning«. Denne er nu fulgt op af en lidt

større bog om det københavnske restaurationsliv. Det er Bent Zinglersens

»Skål København«. Hermed har han gjort et udmærket forsøg på at skildre

restaurationslivet i vor tid, men i høj grad også med relationer bagud.

Selv om forfatterens kærlighed er den lille café og knejpe, begynder han

pompøst med det »lystige leben på Slotsholmen«, hvilket ikke hentyder til

Snapstinget, hvor der ifølge forfatteren næppe mere udskænkes en snaps -

men til det lystige liv, der har fundet sted i de forskellige slotte, som i tidens

løb har knejset her. For dog at komme ned på et jævnt plan slutter han

kapitlet med en omtale af de beskedne øl- og vinstuer, der i sin tid lå på

den nuværende ridebanes plads.

Herfra går så turen videre rundt i København. V i følger ham gade op

og gade ned gennem den gamle by indenfor voldene. V i følger ham til V e­

sterbro og Frederiksberg, til Nørrebro og Østerbro, men ud på Christianshavn

og Amager vover han sig ikke. V i får kendskab til en masse værtshuse fra

både fortid og nutid. Bent Zinglersen ved en mængde om København, og

han fortæller veloplagt.

Hans bog er et glimrende hobbyarbejde. Forfatteren er i besiddelse af en

omfattende historisk viden om København, og denne viden øser han gavmildt

ud af, når han frisk og frejdigt fortæller om sine værtshuse og deres gæster.

Han har sans for den lille historie med den gode pointe. Men man har ham

desværre mistænkt for ofte at springe over, hvor gærdet er lavest. Han beret­

ter hellere en allerede kendt historie, end han graver efter noget originalt.

Således fortæller han ikke noget om Wivex, fordi der nylig i dagspressen har

stået en hel del i forbindelse med lukningen. Det er her, man mærker amatø­

ren. En historiker ville netop undersøge dagspressen og uddrage, hvad der

havde værdi, nu da restauranten er nedlagt og altså er blevet historie. På

samme måde er det med den nordre side af Vesterbrogade fra Rådhusplads

til Axeltorv. Hverken Paraplyen, National eller National-Scala er omtalt.

Kildematerialet er for omfattende, hævder han, så en omtale af disse etablis­

sementer må vente til en anden gang. Her svigter forfatterens historiske

sans. Hvor kan han tillade sig i en bog med en så festlig og pompøs titel

13

I 95