197 / 211
A N M E L D E L S E R
ikke blive særlig nuanceret, men derfor er bogen måske netop blevet en god
indføring i emnet.
Poul Strømstad.
Bent Zinglersen: Skål København. Kbhvn. 1965. 20 1 s.
Kroer, kipper og knejper har opnået en renæssance i Københavns historie.
Mogens Lebech med flere har for godt et år siden udsendt en smuk lille
bog: »Må jeg be om en kælderbeværtning«. Denne er nu fulgt op af en lidt
større bog om det københavnske restaurationsliv. Det er Bent Zinglersens
»Skål København«. Hermed har han gjort et udmærket forsøg på at skildre
restaurationslivet i vor tid, men i høj grad også med relationer bagud.
Selv om forfatterens kærlighed er den lille café og knejpe, begynder han
pompøst med det »lystige leben på Slotsholmen«, hvilket ikke hentyder til
Snapstinget, hvor der ifølge forfatteren næppe mere udskænkes en snaps -
men til det lystige liv, der har fundet sted i de forskellige slotte, som i tidens
løb har knejset her. For dog at komme ned på et jævnt plan slutter han
kapitlet med en omtale af de beskedne øl- og vinstuer, der i sin tid lå på
den nuværende ridebanes plads.
Herfra går så turen videre rundt i København. V i følger ham gade op
og gade ned gennem den gamle by indenfor voldene. V i følger ham til V e
sterbro og Frederiksberg, til Nørrebro og Østerbro, men ud på Christianshavn
og Amager vover han sig ikke. V i får kendskab til en masse værtshuse fra
både fortid og nutid. Bent Zinglersen ved en mængde om København, og
han fortæller veloplagt.
Hans bog er et glimrende hobbyarbejde. Forfatteren er i besiddelse af en
omfattende historisk viden om København, og denne viden øser han gavmildt
ud af, når han frisk og frejdigt fortæller om sine værtshuse og deres gæster.
Han har sans for den lille historie med den gode pointe. Men man har ham
desværre mistænkt for ofte at springe over, hvor gærdet er lavest. Han beret
ter hellere en allerede kendt historie, end han graver efter noget originalt.
Således fortæller han ikke noget om Wivex, fordi der nylig i dagspressen har
stået en hel del i forbindelse med lukningen. Det er her, man mærker amatø
ren. En historiker ville netop undersøge dagspressen og uddrage, hvad der
havde værdi, nu da restauranten er nedlagt og altså er blevet historie. På
samme måde er det med den nordre side af Vesterbrogade fra Rådhusplads
til Axeltorv. Hverken Paraplyen, National eller National-Scala er omtalt.
Kildematerialet er for omfattende, hævder han, så en omtale af disse etablis
sementer må vente til en anden gang. Her svigter forfatterens historiske
sans. Hvor kan han tillade sig i en bog med en så festlig og pompøs titel
13
’
I 95