A N M E L D E L S E R
Men hvem var nu denne Frederik Schmidt, hvis dagbøger i det ellers ikke
meget oplysende forord karakteriseres som et af de sidste samtidige udtryk
for den fælles dansk-norske historie? Frederik Schmidt var født 1 771 i As
minderød, hvor hans norskfødte fader da var sognepræst. D a denne 1773
blev biskop over Aggershus stift, kom sønnen naturligvis med ham til Norge,
hvor hans opvækst og skolegang fandt sted. 1787-91 studerede han teologi
ved universitetet i København, returnerede derefter til Norge, hvor han
1792 blev præst ved Tugt- og Manufakturhuset i Christiania, 1797 sogne
præst i Eger og Fiskum —også i Norge. 18 14 var han mellem Eidsvoldmæn-
dene og mellem de ivrigste for valget af Christian Frederik til norsk konge
og for den norske grundlov. 1820 blev han sognepræst i Himmelev ved Ros
kilde, hvor han døde 1840. Schmidt var umådeligt litterært interesseret, og
der var i hvert fald hos ham langt op i årene en uro, der bl.a. gav sig ud
slag i rejser; det er fra disse, at hans dagbogsoptegnelser først og fremmest
stammer. Det nu udsendte bind indeholder enkelte optegnelser fra en rejse
til København i hans studietid fra august-september 1790, siden følger dag
bøger fra en studierejse i Tyskland maj-september 1794. Atter et langt spring
frem i tiden til august-oktober 1807 med optegnelser fra en Københavnsrejse
og senere igen fra en ny tilsvarende rejse januar-maj 1 81 1 . Bindet afsluttes
med dagbogsblade fra Eidsvold april-maj 1 81 4 og fra stortinget oktober-no
vember 1814.
Schmidt lagde stor vægt på at føre sin dagbog og give den en passende
fylde. Adskillige steder nedskriver han, at han har skrevet i dagbogen, og i
hvert fald for 1 81 1 -optegnelsernes vedkommende anstrenger han sig åbenbart
for, at optegnelserne for de enkelte dage ikke skal blive for korte, selv om han
derved — som på udgavens s. 210 —må gribe til at fortælle ældre anekdoter
eller måske benytte avisoplysninger (udgavens s. 219). Forholdet var iøvrigt
det for 1 8 1 1 -afsnittets vedkommende, at dagbogsoptegnelserne, muligvis dog
i bearbejdet form, videresendtes til Norge og udveksledes med dagbogsopteg
nelser fra venner deroppe; s. 262 omtales læsere og læserinder af dem og
ligeledes s. 31 5, hvor Schmidt skriver: »Har imidlertid denne Dagbog trods
dens skjødesløse Dragt skjænket dens Læsere og Læserinder nogen Underhold
ning . . .«. Også 1807-dagbogen har vel været beregnet til andres fornøjelse;
den slutter: »Og nu Farvel min kjære Dagbog. Du har været min troe Stald
broder paa Reisen, og skal, selv i din dybe Negligé, skaffe mig mangen be
hagelig Stund, og fortælle mine nærmeste Venner mine Tanker, Følelser og
Begivenheder paa denne snurrige Reise«. Dagbøger, der er ført på denne
måde, præges naturligvis deraf; man skal ikke i dem vente at finde mere
intime oplysninger, især ikke af ufordelagtig karakter for nedskriveren. Det,
de giver, er en hel del oplysninger af ydre art, bl.a. politiske — det er jo
2 0 1