209 / 211
A N M E L D E L S E R
supplement til bogen at udgive en række monografier af de enkelte ejendomme.
Her vil så være samlet, hvad der i bogen er spredt; spredt ud fra den tanke,
at ved at stille de samme enkeltheder i husene ved siden af hinanden kan
man finde frem til noget alment. Trapperne i husene er behandlede i et
kapitel, kokkenerne i et andet, beboelsesrummene i et tredie o.s.v. Der er
foretaget en tværgående undersøgelse, som gør det muligt at slå visse ting fast.
Sådan var der i disse huse, og sådan boede den jævne københavnske familie
i 1700-årene, i 1 800-årene, i begyndelsen af 1 900-årene, og sådan boede den
i 1965-
For til forskel fra andre undersøgelser i og omkring ældre huse er dette
sidste kommet med på grundlag af kontakt med og oplysninger fra beboerne.
Det værdifulde materiale, der er samlet, ville det om kort tid være ude
lukket at få fat på. For mens brandtaksationer, tegninger, fotografier består,
forgår livet.
Næppe andre end unge studerende af i dag kunne være kommet beboerne
på så nært hold og have fået dem til at udtale sig. Tilsyneladende tilfældige
udtalelser, der klogt er opfattet og klogt gengivet, giver et indblik i det liv,
der leves eller levedes i et jævnt københavnsk kvarter. I lejlighederne, i går
dene og i butikkerne. Ikke mindst disse sidste vil om kort tid forsvinde, ikke
alene på grund af nedrivninger, men også fordi tiden er løbet fra dem. Både
fra den lille lokale butik, ofte i kælderen, der forsynede de nærmest boende
med de nødvendige daglige varer, men også fra den mere specielle butik,
der solgte billige puder til at støtte albuerne på, når man fra vindueskarmen
observerede gadens liv eller havde skiltet ude.
Den lille lokale butik får sin omtale i det meget værdifulde og velskrevne
kapitel »Butikker og handlende«. I ældre tid var butikken hos øltapperen, som
solgte meget andet end øl, senere hos høkeren, og endnu senere blev den
delt mellem grønthandleren, købmanden og viktualiehandleren. At den nu er
samlet igen i supermarkedet, er en anden historie.
Med hensyn til brændevin og mælk var kvarteret i ældre tid selvforsynende.
Brændevinsbrænderen fabrikerede brændevin og holdt køer i baghusene, og fra
sin kælderbutik i Åbenrå f.eks. nr. 4 solgte han brændevin og mælk i pottemål.
Det er med nogen forbløffelse, man læser, at så sent som i 1894 havde han
17 køer opstaldet. Da der ikke er port i forhuset og køerne tilsyneladende ikke
har kunnet komme ind andre steder fra, har de måttet skubbes op ad trappe,
gennem forstuen, og ned ad trappe igen. At få dem hejset op på iste sal har
været mindre besværligt, og når de først var anbragt, er de nok blevet der, til
de døde. Anderledes med hestene, der daglig har skullet ud af stalden og
bruges. Når det nævnes i kapitlet om »Haver og gårdspladser«, at der i bag
gården til Åbenrå 24 var stalde til 6 og 7 heste, så er det nok lidt misvisende,
2 0 7