155 / 190
152
løjtnan ter, anlagte for det hyggelige, m ed P ligt-
fø lelse og god Appetit, m en ild en Kærlighed sevne,
bare m ed et bestia lsk Begær, og for ub etyd elige
til, at de fortjener, at der bringes dem Ofre.
Saa m aa da han s Kvinders D rift b live en evigt
lidende: Katinka v isn er i sit Æ gteskab, T in e græ
der stille fortvivlet, E llen Urne søger i Morfinen
Trøst for sin b eh ersk ed e Kærlighed til Stif sønn en ;
Fru Berg ræ sonnerer over sit Æ gteskab: »Det var
ikk e den E lskov , der snakk es om i Bøgerne, det
m an t r o e d e var Kæ rlighed«; A im ee dræber
Fritz, da h end es F an ta si har set ham lyk k e lig m ed
den h an elsker. »Hendes L iv, der var lev et i Op
ofrelse, hend es hele E k sisten s, der havd e været
den m ild e H engivenhed, alt, hvad hun havd e
tænkt, hver Tanke paa ham i Ømhed, — alt, hvad
hun havd e v illet, hver P lan i Fæ llesskab — alt
sank det i Jorden. H ele h end es Liv, S tykke for
Stykke, M inde for M inde, T ank e for Tanke, b rø
des sønder, slugtes op, lagdes øde, sank bort i
dette eneste: Begæret — den F orlad tes jamm er
lige Begær«.
Begæret, der forsm aas, kend te Bang fra sit
eget fem in in e Hjærte.
For Bang m aatte D riften derfor altid staa som
en haab løs F orbandelse, id etm ind ste fra den
Stund, han opdagede s i n Type. Man erindre sig
til Ek s. a f D igtet »Min Moder« Stroferne:
»Hvorfor hørte jeg altid din bedrøved e Røst?