151 / 190
148
og havde slu ttet B ekend tskab m ed Eduard B ran
des, tog Georg Brandes anderledes m od ham ,
næ ste Gang de, tre Aar senere, m ød tes i det n y
stiftede »L itteraturselskabet«. Nu hedd er det i
Erindringen herom , at Ja cob sen gjorde det bedste
Indtryk, at han s Sm il var det fineste, sjæ lfulde-
ste,1 og det første Møde kaldes en pud sig Mis-
forstaaelse. Brandes søger at bo rtforklare sin o p
rind elig daarlige Mening om F o rfa tteren og han s
D igte ved at fortæ lle, at han dengang an saa J a cob
sen for id en tisk m ed en and en Jacob sen , »der
A ftenen forud havde faaet et u sselt S tykk e op
fø rt paa det kgl. Teater«, som om dette vedrørte
B edømm elsen a f de m odtagne D igte. N u in d
bild te im id lertid Brandes sig i den unge Forfatter
at vinde en Vaabendrager, en H erold for sine
Teorier, overhørte ald eles Ja cob sen s Ord: »Gud
bevares, hvor vi er lid et en ig e« .2
Hvorm eget m aatte ikk e »Marie Grubbe« ærgre
Brandes, dette h istorisk e Interiør, som udkom
tre Aar efter, at han havd e doceret, at den af
R om an tikeren W alth er Scott ind fø rte »uheldige
Genre: den h isto risk e Rom an , nu var o p g iv e n ? 3
Ogsaa angaaende »N iels Lyhne« havd e Jacob sen
Indtrykket, at Brandes skju lte sin Sku ffelse over
R om anen .4 Udover dette, at Bogen mærkedes
1 Levned II, p. 97 og »Danske Personligheder« 1889, p. 269.
2 Brev til Edv. Brandes 13—3—73 og 19—8—84.
3 Emigrantliteraturen. Indl. p. 21.
* Brev til Edv. Brandes 16—2—81.