149 / 190
146
trang svarer de faa Kulturin teresser og Sindets
F legm a. Vi træffer ingen Skarpsind ighed, ingen
storm ende V idebegærlighed og stærk aand elig Uro
hos de dan ske Kunstnere, de er alle daarlige E le
ver i Skolen, lever i ind eslu ttet D rømm etilstand
og deres Op levelser er faa.
De fleste Kunstnere er enorm flittige, m en de
dan ske producerer ikk e under en vedh o ld end e
H jæ rneanspændelse; til Gengæld let og im pu lsivt.
O ftest er deres Værker R esultatet af en kortvarig*
uven tet Inspiration. M om entant — næ sten paa
Dato — foregaar K ierkegaards og Grundtvigs reli
giøse Vækkelse, O eh lensch lågers po etisk e og Hei-
bergs filosofiske. Er im id lertid fo r næ sten alle
productive Naturer In sp irationen en T ilstand af
Ek stase, a f Raseri, af Kraft, saa virker In sp ira
tionen uden Vælde paa dan ske Kunstnere; de stil
ler sig nærm est ligeglade overfor den; de fød er
deres Værker uden Salighed og ud en L idelse,
næ sten bevid stløst. Saa ligefrem sjæ lelig ka rsk e
er v o r e Kunstnere, at alene d e r e s E k sisten s
vil være i Stand til at om styrte Lom b rosos Teori
om Geniet som en Sygdom .
Om alle vore store Mænd gælder det, at L id en
skaben — ligem eget i hv ilk en Form , — skræm
mer dem; den tærer jo paa Roen, stundom ogsaa
paa Helbredet. Men hvad de m u lig v is har fo r
søm t i sjæ lelig D ybd e som M ennesker, har de
vundet ved som Kunstnere at besidde H arm on i
og Objektivitet.