145 / 190
142
fjernt fra dansk Tem peram en t. V i lader os op
drage til Fritænkere, som vi opdrages til kirk eligt
Kristne. Sjæ ldent er d isse Standpunk ter R esu l
tatet af et ind iv idu elt sjæ leligt Gennembrud.
Og ligesaalid t som D anm ark har frembragt
noget ikk e dogm atisk religiøst Geni, har det været
under Ind flyd else af et saadant. V i har i den
H enseende in tet tilfæ lles m ed Sven skerne, hv is
storladne F an ta si ikk e skyer D ybd ern e — b e
høv es nævn t som Ek s. den h ellig e B irgitta, Sve
denborg, Stagneliu s, A lmquist, Strindberg — eller
m ed T ysk erne, ho s hvem h eller ikk e P ro testan t
ism en har indsnævret det religiøse Liv.
E ndnu en mægtig Ku lturbevægelse:
Nietzsches
Lære om Kærligheden til det tim elige og brutale
Hævdelse af L ivsenergien , er gledet os fo rb i uden
at berøre os, m en s T y sk land s L itteratur næ sten
syn es lamm et under P aav irkn ing en a f N ietzsches
Resultater og ogsaa Frank rigs, R u sland s og E n g
land s D igtn ing er hypno tiseret af han s Vælde.
N ietzsch e er os en T on e for dyb og lid en skabelig
til, at vi kan tilegn e os den. E t lign end e — ikke
for os sm igrende F orho ld — er det, vi har til den
store Kunst. Da i Musiken H åndels »Messias« og
Haydres »Skabelsen« for hund red e Aar tilbage
opførtes for første Gang ho s os, op fa tted e vi dem
kun som »Støj«, og R ich. W agner sku ld e være
berøm t alle andre Steder, før han vurderedes her
hjemm e.
Men dette, at vore Sjæle aldrig svinger sig op