146 / 190
143
til glødende Begejstring for store Tanker og S y
ner, er ikk e blot en Svaghed, det er tillig e en
Styrke ved vort Væsen.
Th i det geniale i vor D i g t n i n g er dens
Barnlighed, K vindelighed eller prim itive m and ige
Kraft, i vor M a l e r k u n s t det ren t m alerisk e,
i vor M u s i k de lette, enk le M elodier, i vor
S k u l p t u r Fred og M ildhed.
Indenfor d isse Omraader er vor Kunst ofte
uovertræ ffelig, og vi staar her i vor Sk ønh ed s
sans ikk e tilbage for de rom an sk e F o lk , lig esom
vi i vor Inderlighed og S tilen s Bredde er i Slægt
m ed N ordtysk erne, — i vort stilfæ rd ige Lune, i en
vis Barn ligh ed i Tæ nkn ing og i vor kø lige Erotik
er beslægtede m ed Englænderne.
Og som F o lk et er — trods enhv er A fstand i
Evn er — ogsaa vore Genier.
De dan ske Stormænd er aldrig F ilo so fer, der
om vurderer de m o ra lsk e P rob lem er — ej h eller
lang tsyn ed e P o litik ere m ed prak tisk Overblik; de
er rom an tiske Opfindere og Forskere, m en aller-
hypp ig st er de Kunstnere. Og er Geniet i A lm in
delighed barnligt, vore Genier er det i udpræget
Grad.
Skøn t enestaaende Geni repræ senterer dog H.
C. Andersen den lav este In telligen s, n em lig B a r
n e t s , og i H erman Bang besidder vi en K un st
ner, der tænker og fø ler som v isse Typ er a f ger
m an sk e K v i n d e r .
Det tredje Stadie: den
m a n d i g e Person ligh ed , ytrer sig ho s vore