148 / 190
145
L ivet og Lykken«; m en snart higer han efter at
naa hjem og sæ tter V estjylland s Skønh ed langt
over Gardasøens; han længes nok efter Rom , m en
navn lig efter Thisted. Nej, han s R ejsely st er stæ r
kest, naar han befinder sig i sin stille F ød eb y og
beretter i et Brev: »Jeg ligger tim ev is og drømm er
m ed Baedecker i H aanden«.
Som Jacobsen s Udve er ogsaa han s Sexualitet,
den er blod løs, fan tastisk , forsagend e, ud elukk er
sig fra Oplevelser. Skøn t han har sk ildret den
blodrige, elskovsbegæ rlige Kvinde, er han i den
reale V irkelighed ud en F orho ld til hend e. F o r
sagelsen tilskynd er ham til en næ sten fy sio lo g isk
U nd ersøgelse af stærkt erotiske Kvinder, m en
den, han selv engang var fo relsk et i, fik aldrig
han s F ø lelse at vide. Saadan elsker Jacob sen ,
som han lader P rin s U lrik Frederik elsk e Marie
Grubbe »med en drømm ende, b lid t bevæget,
næ sten tungsind ig E lskov , ingen livsm od ig, rød-
m u sset, frisk«.
Er Geniets Erotik næ sten a ltid paradoxal,
u tilfred sstillet, gaar de største Omveje og fører
aldrig til et fa ttelig t Maal, saa er de dan ske Ge
niers sværm erisk, ub estemm elig og lu ftig som et
Fatam organa. H. C. Andersen er ligefrem u tæ n
k elig som Erotiker, H erm an Bang udtaler, at han
ikk e har Sjæ lekraft til at bære Kærligheden, og
K ierkegaard, der idelig blot ek sp erim en terer m ed
sin F ø lelse, bekender: Jeg har ikk e Mod til at eje.
T il den reflek sion ssyge, forsagend e E lsk o v s-
K. Simonsen: Georg Brandes.l
. «