140 / 190
137
seelse i Udlandet, hvad han natu rligvis h eftig
protesterede im od .1
Men m eget skrappere end den R ingeagt, han
offen tlig er frem k omm en m ed a ltid og overalt, kan
han s private D omm e om os ikk e hav e været. For
disse Danskere, »dette M olbofolk«,2 »hvor de ret
ska fn e plejede at være ædle, m en sø lle« ,3 har
han saa stærk M odbydelighed, at han s selvb io
grafiske Skrifter vrim ler m ed Skæ ldsord om os.
Og m en s han vel nok har vogtet sig for at
tegne sig selv m ed h in gem en e Gebærde, han
stundom ub eh ersket har v ist i Selskab , fortæ ller
han perfidt til Evropa, hvo rled es h an i K jøben-
havn taler for nogle hund red e »imbecile« D a n
s k e r e 4 og erindrer sig i U d land et »den ud tryk s
løse Ansigtsform , som v isse F lød eskæ g har, der
stod H offet nær i D anm a rk«,5 sam t hvor dum ,
barbarisk og u ssel h ele N a tion en s Karakter er.6
D isse Udtalelser er saa lid et U d slag a f ø je
b likk elig e Stemninger, at de tvæ rtim od hører til
Brandes’ faa stab ile Meninger.
Endda før Brandes m ødte ringeste M odstand,
b lot ek sem p elløs B egun stigelse, skrev han i F i
1 Levned II, p. 153.
2 Levned I, p. 389 og II, p. 332—33.
3 Bd. 15 (Fantasien i det 19. Aarh.)
4 Nietzsches gesam. Briefe III, Bd. I, p. 288.
5 Levned I, p. 374.
6 Levned I, p. 394. II, p. 8, 1 9 ,2 1 ,2 6 ,4 7 ,6 0—6 1 ,2 7 7—78,
319, 337—39, 349, 376, 382. III, p. 12, 3 6 -3 7 , 56.