135 / 190
132
Sk id tm ad s«,1 en um aad elig had sk lille S elvb io
grafi, en sjofel B esk rivelse af D an sk ern e som
Sk idtm adser m ed »varm Fædreland skæ rligh ed«,
»dyb R eligiøsitet«, »kraftig M isundelse« og »ædelt
Hjærte«, og a f sig selv som Sorteper, den kloge
og en somm e b land t gem en e Dum rianer.
Og vi Dan skere — virkelig en ten u sle i vor
Bravhed, Langm od igh ed og F legm a, eller fa n a
tisk e B randesianere, der dog aldrig har kunn et
paavise B randes’ B etydn ing uden i R ek lam e for
ham
o g
H u rrah -D eldam a tion er — vi slugte denne
Haan i os, som saam angen før. Ja, vi b liver ved
m ed at h env ise til Brandes’ dan sk -n ation ale S in
delag, som dette tilsyn elad end e ud tryk te sig i
Indlæg for Sønderjyderne. Vi øn sk er at lukk e
Ø jnene for, at Brandes er national, saaled es som
han har sagt, at de k o sm opo litisk e Socialister
er dette, naar de kalder deres Sag »hele M en
nesk eh ed en s Sag«
o g
»ser Landsmænd og K am
m erater overalt i dem , m ed hv em der hand les
ilde, dem , som er prisgivne V ilkaarlighed , dem ,
der ikk e selv har valgt deres Herrer«.2
Brandes’ Had til D an skerne kan dels fork lares
derved, at han s Æ rgerrighed, som han selv har
bekendt, ikk e er tilfred sstillet m ed at bringe B e
vægelse i en Myretue eller i et Glas Vand ,3 og at
han mærker, han ikk e h elt og for altid er b le
1 Illustreret Tidende for 4. Februar 1912.
2 Bd.
12, p. 254 (Tale
3.
April 1901).
3 Bd.
15, p. 197.