131 / 190
128
Aand slivet er Bruddet m ed fromm e Syn sm aa -
der«.1
Hvor trist, at de virkelige F ak ta i Sam tiden,
som sædvanligt fortalte akkurat det m od satte, idet
Digtere som Brown ing, Oscar W ilde, V erlaine,
Bourget, Coppé, H uysm an , Lem aitre, Maeterlinck,
Strindberg, Garborg, Johann es Jø rgen sen dels
aabenbarede stærkt religiøse A n skuelser, dels
endog b lev ortodok se Katoliker. Brandes tør
denne Gang ikke længere opretholde sin e P o stu
later og tvinges til offen tligt at gøre en Ind røm
m else til Sandheden. Han tilføjer en E ftersk rift
1899 til »Gennembruddets Mænd«: »Den katolske
Kirkes sejrrige F rem rykk en i p rotestan tiske Lande
bar frem kald t mere eller m indre fu ld stænd ige
litterære Omvendelser og har bragt enk elte frem
ragende Talenter til at hy ld e overnatu rlige Mag
ter, de tidligere havd e fornægtet«. Brandes kan
dog nu ikk e dy sig længere for igen at optræde
profetisk sikker, th i han tilføjer: »Strømm en m od
det overnaturlige, som syn es det in sp irerend e i
Nutidens L itteratur, er fo r udv ik led e M enneskers
V edkomm ende kun en Døgnbevægelse, en Mode
sygdom , som v il gaa over af sig selv under Paa-
virkn ing a f det m oderne Liv. Den litterære K leri
kalism es Frembrud h ist og her paa spredte P u n k
ter, er kun den sid ste Opblu ssen af en Ild, der
savner Næring«.
1 Bd. 15, p. 422.