129 / 190
126
Ikke b lot Arkitekturen, ogsaa M alerkunsten, og-
saa Musiken var rom an tisk genial; m en Navnen e
Delacroix, Gericault, D ecam p s, Ary Scheffer, In
gres, Delaroche, Antoine Gros, Gérard og Beet-
hoven , W eber, L iszt, W agner im ponerer ikk e
Brandes; han spotter over R om an tikernes m u si
kalske Kærlighed som over deres N atursan s og
deres P a triotism e.1 Dette endda, skøn t R om an -
tiken s N a tion a lfø lelse inspirerede til Fæ d reland s
dramaet (v. K leist) til den h istorisk e R om an
(Scott), til Krigssange (Arndt, Kørner), til F r i
hedskrigen .
A lligevel. P erioden kaldes af Brandes »en Syg
dom og et aandeligt Mørke«.2
F ørend Brandes forlader R om an tik en som
noget »ikke lønn end e Stof« og »ikke m eget in d
byd end e eller rigt«,3 lovpriser han enkelte af
dens D igtere som Ateister, skøn t d isse en ten ikk e
var dette (Byron, S ch elley ),4 eller de tilhørte den
paafølgend e N aturalism e (Balsac, Mérimée, Beyle,
George Sand). Men h eller ikk e i Naturalism en s
mere nøgterne Kunst lyk k e s det ham , trods alle
voldelige F orsøg paa at fordreje Sandheden, at faa
sine T endenser til at passe. Th i af h in Skoles største
Forfattere havd e Beaudelaire, Zola og B alsac Hang
til Mystik, og D audet, F laubert, T enny son, D icken s,
1 Romantiken i Tyskland, 1873, p. 177, p. 291—92 etc.
2 Romantiken i Tyskland, do. 1873.
3 Reaktionen i Frankrig, 1874, p. 55.
4 Se Alfr. Ipsen: G. Brandes, III, p. 68—7-).