133 / 190
VI.
Georg Brandes’ Danskerhad.
— Jeg har bidraget m it til, at de
Danske i dette Øjeblik har en op-
skydende poetisk Litteratur. Jeg har
havt den Tilfredsstillelse at se den
dansk-norske Litteratur i det hele
og store bevæge sig ad de Baner jeg,
før man slog ind paa dem, har be
tegnet som de bedste. Men det er
sandt: Jeg har aldrig talt et Ord
om min Fædrelandskærlighed, aldrig
en eneste Gang i m it Liv fortalt Dan
mark, hvor højt jeg elskede det.
G
eorg
B
ra n d es
:
»En Redegørelse«, 1880.
G e o r g Brandes har sm uk t erklæret, at P a trio t
ism e m indre skal v ise sig i Ord end i Gerning.1
Da for ham som L itteraturh istoriker ethvert Ord
im idlertid er noget af en Gerning, undres v i ikke
over at have set han s Forkæ rlighed for det jød iske
F o lk og de lib eral-jød iske Forfattere komm e til
Udbrud ved alle Lejligheder. Naar han ligesaa
direkte kun har ud tryk t Foragt og Had for D a n
skerne fra han var ganske ung, og til han n a a ed e
1 Bd. 13, p. 445 (En Redegørelse).