157 / 190
154
tie H erm an Bang ned, er det lyk k ed es ham at re
ducere
Johannes V. Jensen
til en Journalist.
De fem Sider, hvo rm ed Brandes ogsaa affæ r
diger vor yngste, b etydelige F orfatter, er den
æ ldre Autoritets F o rsøg paa at slaa et Geni n ed i
Ironi. J en sen s G erm anerentu siasm e irriterer ham
paa det hæ ftigste. D igteren s større R om aner om
tales sletikk e, kun enk elte a f de »H imm erland s-
h istorier«, den sam led e P resse roste, vinder k loge-
ligt ogsaa B rand es’ B ifald. Paa h ele »Kritiken«
mærkes, at Brandes, hv is A lderdom sstræben gaar
ud paa at hverve de Unge for sig ved at sm igre
dem i F læng, overfor Johann es V. J en sen fø ler
sig ub ehag elig u sikk er. Her staar han igen ov er
fo r en Begavelse, der frabeder sig tom Ros, og
som bestem t gaar sin e egne Veje, ikk e lader sig
købe hverken a f B randes’ R ek lam ering eller han s
L egatuddeling.
B randes’ forlo rn e O verlegenhed toner især
frem , hvor det hedder, at »Joh. V. J en sen har fo r
syn et en Sam ling Aviskorrespondancer m ed et
saadant Torvesk rig paa T itelb lad et som »Den g o
tiske R enæ ssance«.1
Brandes glemm er vistnok , at han s enog tyv e
stærke B ind ikk e er andet end Journa listik , endda
en Journalistik , h v is enorm e Masser i Værd ikk e
opvejer denne Joh. V. Jen sen s sp ink le, lille Bog.
Om m u lig t v iser B rand es’ F o rto lkn ing af no r
d isk Genialitet sig allerjamm erligst i han s tre S i
1 Bd. 15, p. 295.