163 / 190
160
Mest B etydn ing efter F øreren og i de senere
Aar en m aask e endnu større fik
Eduard Brandes.
D et var særligt paa han s T ilsk ynd else , at L it
teraturen slu tted e A lliance m ed det rad ikale Ven-
streparti og derm ed gik i Slaveri ho s D em ok ra tiet
og P o litik en . De tre Brødre fo rd elte R iget m ellem
sig. Af Georg Brandes b eny tted es Ku lturkritiken ,
a f Eduard Brandes P o litik en og a f E rn st Brandes
Børsen som M iddel til at naa frem til p erson lig
Magt og Førerstilling.
A lle tre var de natu rligvis Journalister. Eduard
b lev M edstifter og M edredaktør af Brandesian -
ism en s H ovedorgan, det lib era l-jød isk e D agblad
»Politiken«, hvis and en R edak tør b lev den h elt
a f Jøder afhængige Hørup, lig esom nu i samm e
S ituation Redak tør H enrik Gawling. »Politiken«
syn tes allerede til at begynde m ed at være »skre
vet m ed e n P en , i alt F a ld m ed P enn e a f samm e
Æ ske«, ud talte I. P. Ja cob sen .1
Intet Under. B ladets Udgiver og økon om isk e
Leder var H erm an B ing, dets A dm inistrator E rn st
Brandes, dets Aktionærer tild els Jøder og dets
vigtigste M edarbejdere — foruden Eduard , der
blev en frygtet L itteratur- og T eateranm elder: —
Georg Brandes, E rn st Brandes, Gustav E sm ann ,
P eter Nansen, Marcus Rubin, Ivar Berend sen,
Salom on sen , Vald. Koppel — den Stab af liberale
Jøder, der selvfølg elig udgjorde den tro fa ste Del
a f B randes’ Armé.
1 Brev til Edv. Brandes 10—3—85.