166 / 190
163
domm en at gribe for sig a f R etterne og tage de
V erdens Goder, den kund e faa.
D en tredje Broder
Ernst,
der gjorde sit L iv
kort, b egynd te som V ek sellerer og h eld ig B ø rs
speku lan t, skrev som Jou rna list k lart og vittigt
i Partiets Organer, var d esuden R edak tør for
Børstidend e og n a tiona løkonom isk F orfatter. L it
terært forb lev h an ud en Ind flyd else.
Ogsaa han om ta les selvfølg elig a f Georg B ran
des i »Levned« som en Martyr »paa a lle Maader
hæmm et af Hadet«.
En virkelig vittig L itterat fik P eriod en i
Gu
stav Esmann,
hv is L iv ligeled es fik en brat A f
slu tn ing, idet han døde ved en E lsk erind es H aand.
E sm ann ind saa, at han s og han s Racefæ llers
m aterielle L iv ssyn um u lig t gav P lad s for andet
end det lette, ak tu elle Ly stsp il, og han s bedste
Stykker: »Det gam le H jem«, »Den kære Fam ilie«
og »A lexander den Store« er da ogsaa fo rtrin ligt
byggede op, fri for enhver H øjtidelighed, rige paa
kv ikk e P aafund og giver en ramm ende, m en ikk e
ny Karakteristik a f O verfladem ennesker.
E sm ann er h eller ikk e Polem ik er, blot en iro
n isk Skeptiker, fo r hv em L ivet er, som en a f han s
Personer siger: »en lille Middag, hvor m an sover
sa lig ind ved Kaffen, giver gode D rikk eepenge til
til Opvarteren og faar Resten paa Kredit«.
Ved at besidde et lille Talen t ud sk iller E sm ann
sig fra alle P erioden s ak tu elle D igtere. Han s ud-
11*