170 / 190
167
jød isk e Periode. D e lib erale Jøder tog de høje
Stillinger, eller store Indtægter. Og skøn t hvert
a f de dan sk e D iscip les Værker h ilstes m ed høje
B a sun stød i B rand esian ism en s sted se mægtigere
P resse, saa lyk k ed es det heller ikk e dem at stam pe
P o esi frem a f den sten ede Jordbund, Brandes a n
v iste dem . D eres poetisk e Aare fo rkalk ed e, hv is
de ikk e brød m ed Partiet, og det krævede Mod
at gøre dette.
Sofus Schandorph
begynd te som fu ldb lod s
R om an tiker, m en først da Georg Brandes fik om
vend t ham , b lev han s Værker lovp riste i »Poli-
tiken«. og han opnaaede, m en s han s levede, en
stor Læ sekres. I sine R om aner sk ildred e han
M odsæ tningen m ellem F ritænkeri og Ortodoksi;
de fy ld tes m ed Angreb paa T eologi og M ystik,
og skøn t han s sp ink le, m en hyggelig e Fo rtæ ller
evne stadigt viste T ilbø jeligh ed til at dreje a f i
det rom an tiske, fu lg te han trolig sin Mesters Op
ford ring til at drage P o litik og V iden skab m ed
over i R om anen .
Naar saa Brandes i sin »Ligtale« over S chan
dorph kaldte ham den trofaste T ilhænger, virker
det hø jk om isk , at han i samm e Aandedræ t fo rt
sætter: »Schandorph døde, før det n y Aarhun-
drede oprandt; han , der ofte har ud talt, at han
ikk e vild e op leve A a rhund red sk iftet, fo rd i en
Spaakvindes Ord, som gik ud derpaa, var slaaet
ned i ham « .1
1 Bd. 15, p. 258.