174 / 190
171
Vrængebillede: liberal Jødedom , som ogsaa alle
Jøder, der vedkender sig deres Race, tager Af
stand fra.
D et hævn ede sig, at disse fri Aander lyste
deres A fstam n ing i Ban; som deres P syk o log i der
ved b lev fa lsk , deres »ny« Patriotism e forløjet,
b lev og saa deres L i v s s y n mørkt, m ism od igt og
had efu ld t. Det var saaledes ikke nok, at Kunsten
i vor jød isk e P eriode sank ned til Drøftelse af
Bagateller, Brandes syn es at have fund et en sær
lig ond skab sfu ld Glæde i at nedbryde hos alle
T roen paa L iv slykk e som uforenelig m ed V irke
ligh ed ssan s og den tilstræbte Aandsoverlegenhed
og Illu sion slø sh ed . Af Brandesianerne hævdedes
det bitre og nøgne som den absolutte Sandhed, og
dette L iv ssyn var det saam eget desto vanskeligere
fo r D an sk ern e at tilegne sig, som de ikke ejede
det Surrogat for L ivsglæde, R eform jøden besidder
i sin a lt behersk end e Ærgerrighed i det materielle.
Oprindeligt ind saa ogsaa Georg Brandes, at
ing en kan b live varig Fører for et F olk uden Tro
paa et F rem sk rid t idetm indste i dette Liv, og han
docerede derfor den Bentham ske Lykkemoral,
an tog sig D em okratiets Sag og indbildte sine T il
hængere Troen paa et Kulturfremskridt, der til-
sid st havd e alm ind elig Lykke som Maal. Senere,
da D em ok ra tiets Støtte var ham sikret, skjulte
han ikk e længer sit eget L ivssyn. Oftere og oftere
taler han nu, lig esom Broderen Eduard, om T il
væ relsen som »en ubortdisputabel E lendighed«,