173 / 190
170
Karl Gjellerups
U nd sig else ind traf under han s
fø rste Uden land srejse. Der fik han Ø jet op for,
hvor lid et Brødrene Brandes fo rstod det F o lk , de
vild e reform ere, og h an udbryder: »Derfor kan
I rose Jer a f at hav e skab t en H ob en a f litterære
D ilettan ter og Forfattersnobber, m en D igterne
fa ar I lad e N aturen om ; — det store Tak tslag
har vi ikk e lært a f Ed ers kritiske P eg ep ind e« .1
Gjellerup bebrejdede Brandes, at han direkte
kæm p ede m od A skese og enhv er D rifts B eh er
skelse. Og Partiets D igtere, — der var ta llø se, th i
efter en saa lav tstille t Opskrift for Kunst kund e
enhver Jou rna list kalde sig Kunstner — ka rak
teriserer han som »udsøgte P enn e, der aldrig
prostitu ered e sig ved at sk rive »Dyd« ud en at
tilfø je »fladbrystet« — som finder F isk eb lod i al
K y skh ed og kun ser Idealet i G aaseøjne«.2
H verken de, der a ltid h o ld t sig uafhængige af
B rand esian ism en (foruden de tidligere nævn te
H enrik Pon topp idan , Karl Larsen, K. G. B rønd
sted, P . A. R osenb erg), eller de, der løsrev sig
fra den, var sig dog h elt bevid st, at M odsæ tn in
gen m ellem dem og B rand esian ism en langt m in
dre beroede paa en F o rsk el i litterær Opfattelse
end paa Raceforskel. D et var jød isk Aand, der
lurede paa at komm e til Magten ho s os, ikk e
m erkan tilt alene, m en ku lturelt, ikk e jød isk Aand
i sin hæderlige og tiltalend e Form , m en dens
1 >Vandreaaret< 1885, p. 28.
2 »Vandreaaret« 1885, p. 493.