171 / 190
168
T il T id srumm ets øvrige D igtere, der endnu
ikk e er h elt glem te, hører
Erik Skram ,
som skrev
en ta len tfu ld N ov elle om erotisk U ov eren sstem
m else i Æ gteskabet »Gertrud Colb jørnsson«, m en
efter faa Aars Forfa tterv irk som h ed , lig esom A lex
ander K jelland i Norge gik over i prak tisk S til
lin g og h e lt ophørte som Skribent.
F a ttigdom og m ørk L ivsbetragtn ing nedbrød
Lyrik eren
Viggo Stuckenberg,
der in stink tiv t h elst
færdedes i en taaget, u leg em lig R om an tik og
havd e V an sk eligh ed ved at inspireres af A teism e
og P o litik , saa at han s P o esi b lev Klager over
T ilvæ relsen s Strenghed. Af B randes’ øvrige ta l
rige D iscip le hu sk es
Mylius Eriksen
kun som
Polarforsk er. A ltsaa ogsaa han fo rlod D igtn ingen
for at kaste sig ud i det p rak tiske Liv; h an hørte
til de Landboer, der b lændedes af B rand es’ V el
talenh ed , Berøm thed og tilsyn elad end e overlegne
V iden.
F o r selvstændige til at im poneres ret længe
var
Karl Gjellerup,
h v is h ele nob le Aand sretning
og ideelle D igtn ing brød frem efter han s Brud
m ed B rand esian ism en , endvidere
Alfred Ipsen
og
Johannes Jørgensen.
Ogsaa de svigtede allerede
som unge Mesteren. Ja, Johann es Jørgensen ,
h v is sm aa erotiske N oveller havd e gjort ham til
Partiets Kælebarn, b lev først den sjæ lfulde D igter
ved Overgangen til K atolicism en . H an s Kultur
nu er m aa sk e den en este i Norden, der fo rud en
at være nationa l er evropæ isk-dannet.