169 / 190
166
dog er overbeviste om , at deres lette L iv sop fa t
telse er den sande overlegne. De g i d e r ikk e
m eget og finder sig v istn ok i at b liv e spy ttet paa,
b lo t ingen ser det: de gruer for Skandale. Idealet
er at kunn e bevare Sk innet, tilfred sstille Mavens
Fordringer, hav e Kredit og dyrke E rotik en p ro
fession elt, som en nød v end ig og behag elig Sport,
bare ikk e tage den alvorlig. N an sen s F ab rikar
bejder gjorde ved Hjæ lp af Partiets R ek lam e i
Ø jeblikket stor L ykk e; de sm igrede for det »dan
nede« P u b lik um s lave Instink ter og gav sig dog
U d seende a f elegant, m ondæ n V erd en sov erleg en
hed. Af alle P erioden s Journalister, hv is Æ rgær
righed det var at optræde som Forfattere, havd e
N an sen ud en T v iv l m est Succes. Som Brødrene
Brandes ud folded e han im id lertid senere sin e E v
ner paa Omraader, der røbede, at h eller ikk e
han svigtede sin Races E rhverv ssan s. Ogsaa han
var Sp ekulant, og b lev han end ikk e E k scellen ce
eller Komm andør, han slu tted e dog tid ligt a f som
driftig Fo rretn ing sm and ved at tiltræde D irektør-
stilling en i N ordens største Forlag. Herved b lev
han tillige en Slags fryg tet D irigen t for den litte
rære Smag i D anm ark og ophørte nu selv m ed
at »digte«. K unsten havd e b lo t været ham et
M iddel eller et jou rna listisk Arbejde. Nu havd e
den gjort sin P ligt, nu kund e den gaa.
E vn en til at slaa Kapital eller Ind flyd else af
D igtn ingen har de dan ske Kunstnere aldrig b e
siddet, h eller ikk e de dan ske L itterater i den