167 / 190
164
præget jød isk e Aand sform , m en ud en Talen tet,
genfinder vi i
Peter Nansen.
Ogsaa hos N an sen er den hø jeste D ann else
repræ senteret af Læger og Jurister, og saa hos
ham bevæger vi os ind en for den finere kjøb en -
havn sk e Borgerstand, ogsaa h an er sk ep tisk , iro
nisk, ud en Hum or, blaseret og grundm ateriel i sin
Op fattelse a f T ilvæ relsen .
H an er b lo ttet fo r enhver po etisk Aare, sp ekm
lerer til Gengæld ud elukk end e i p ikan te Sk ild rin
ger af Mænd, der har Opstød a f L id erligh ed og
aand saristokratisk ynk er de en fo ld ig e Kristne,
»hvis Lære har stink end e L igbunk er til Sejrens
Milepæle« (»Unge M ennesker«). H an s »Judiths
Ægteskab« skal v ise Kærlighedens Ødelæggelse i
et Æ gteskab, hvor M andens Indtægter fordrer
Sparesystem ; »Onkel Johannes« er, ligesom i sin
T id G oldschm idts »En Jøde«, et elskvæ rd igt F o r
svar for Aager; »Korte Veje« hand ler om en
Mand, belastet m ed K øn ssygdomm e, og en Datter
m ed dito; »Julies Dagbog«, R om an i B revform ,
drejer sig om en kræ sen Skuesp illers kortvarige
F o rho ld til en u sk y ld ig P rofessordatter; »Marie«
er den tænkeligst slettest skrevn e H ym n e til
Kvindens legem lige Yndigheder og syn es forfattet
fo r at irritere Forsvarere af san selig Troskab og
de M ennesker, der er naive nok til at tro, at en
F ø lelse kan vare. I »Guds Fred« er an slaaet en
sen tim en tal, alvorlig Ton e, som virker uhyggelig
uægte. Det er en im iteret W erth erh istorie
0111