174
I. P . Ja cob sen ud en videre under sin F an e som
»Gennembruddets Mænd« (1883), a ltsaa sam tlige
N ordens Genier, herpaa hænges nu de sm aa P ro
feter: Eduard Brandes, Schandorph , E rik Skram ,
W ilh . D inesen , der om tren t var de en este, der
fu lg te Mesteren. H olger D ra chm ann protesterede
da ogsaa, ing en lund e sm igret over at være m ed
taget i denne Bog, der var m en t som en Partirevy.
Jacob sen laa dengang død ssyg, kund e som Ib sen
og B jørn son og alle Genier betegnes som B an eb ry
dere, m en m edB rand esian ern e havd e de derfor lige-
saalid t noget tilfæ lles som H erm an Bang, der ikk e
var m ed tagen, m aask e ford i Brandes ikk e antog,
han b lev saa an set som V ilh. D in esen . Bogen fo r
b lev ved en første Del. H v ilk e F orfattere and en
D el sku ld e om hand let, ses af den Ros, der b lev
fø lgend e L itterater til D el i senere E ssa y s.
Peter
Nansen
kom p lim en teres for sin »virkelige og sam
v ittigh ed sfu ld e Kunst« m ed sit »Mesterskab i B e
hand lingen«,
Amalie Skrams
hy sterisk e F o rtæ l
linger kaldes »Mesterværker af et tragisk Geni«,
»en Kunst, der røber en estaaend e U forfæ rdethed«.
Fab rikan ten
Otto Benzons
U nd erh o ldn ing s
stykk e »Sportsmænd«, der er som et ta len tlø st
Opkog af Ibsen s »Sam fundets Støtter«, m ed F o r
søg paa at reducere Kammerherrer, Jægerm estre
og K omm andører til Idioter m ed Fæ d reland s
fø lelse og K ristendom , lovp ristes een stemm ig t i
P ressen af 6 — sek s — Jøder: Eduard Brandes,
Behren s, Peter N ansen , E sm ann , P ou l Le v in og




