179 / 190
176
høj C ivilisation har ikk e m eget m ed B egav else at
gøre.
A f sine frisind ed e T ilhængere fik im id lertid
B randesian ism en dannet en Typ e, der endnu le
ver, dog — »ældre«, som den er b lev en — m est
b land t Autoriteterne.
Nansen , Eduard Brandes og E sm ann , der
selv tyd elig st repræ senterer P e r i o d e n s T y p e ,
er ogsaa de, der hypp ig st har sk ildret denne.
D en forjød ed e D an sk ers Væ sen deler sig i det
erhvervede b randesian sk e, der ytrer sig som in d
b ildt k o sm opo litisk F ø lelse, uægte R ad ikalism e,
gam inagtig Ond skab sfu ldh ed — som Surrogat
fo r Aand, — N øgternhed og b lasert Sk ep sis og i
d en m ed fød te dan ske S en tim en talitet og Godliden-
hed. Med et Sm il og en V its forsøger han at hæve
sig over enhver en tu sia stisk T ilbøjeligh ed , og
han s alvorlige O verbevisning bestaar ku n i at fo r
dømm e and erledes tænkende.
Han frygter for at an ses for nord isk tung,
barn lig og naiv og spotter derfor enhver sjæ le
lig L ykk e og alle Trad itioner, K irke og Æ gteskab.
Ikke destom ind re baade gifter han sig og lader
sine Børn døbe. D en paak listred e O verlegenhed s
fø lelse hindrer ham i at b ekende nogen elem en
tær Glæde ved T ilvæ relsen , og da h eller ikk e han s
Naturs Jævnhed gør ham det m u ligt at ræ sonnere
som en smart Jøde, v iser han sig u sikk er i sin
L iv sfø lelse, m isund elig og smaalig. Især i E n som
h eden forn emm er han sin Sjæls T om h ed og h e n