HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841

endda oprettet med almennyttige mål,

nemlig for at beskæftige fattige og tjene

landets selvforsyning, og Jonas fabrikken,

som eksisterede fra ca. 1804-14, var yder

mere økonomisk og arbejdskraftmæssigt

afhængig af Fattigvæsenet.84

Men i 1813-14 var dette for Trinita-

tis-pigernes vedkommende slut, for da

besluttede Fattigvæsenets direktion at

eleverne i Fattigvæsenets pigeskoler ikke

mere skulle arbejde for fabrikanter el

ler andre udenfor skolerne, fordi det var

’’skadeligt for deres Moralitet”. Derimod

kunne fattigskolernes drenge fortsat ar

bejde udenfor arbejdshusene!85

Ligesom flid og orden blev belønnet,

blev dovenskab, uopmærksomhed og uor

den straffet. I Fattigvæsenets skoler greb

man nødigt til gammeldags korporlige

straffe —også på dette punkt var man

moderne og oplyst - og ofte nøjedes man

med en ’’alvorlig Formaning”. Således

måtte skolelæreren tilsyneladende ikke

benytte sig af korporlig afstraffelse uden

direktionens tilladelse. Men somme tider

greb man alligevel til fysisk afstraffelse.

Det kunne f.eks. være en rotting for skole

forsømmelse eller dovenskab, som det ek

sempelvis skete ved to lejligheder i 1834-

35, hvor nogle af den øverste klasses piger

i lang tid havde ’’været i høi Grad dovne

og uopmærksomme”.86

Efter afstraffelsen kunne lærer Fre

derik Sevel ”med Fornøjelse” bemærke,

’’hvorledes hiin Revselse har virket for-

deelagtigen paa enkelte af de den Gang

indstillede Børn”. Desværre havde revsel

sen også ’’viist sig frugtesløs” på enkelte

af pigerne, og tilmed var der andre ”hos

hvem Skjødesløshed og Dovenskab” siden

var tiltaget.87

Fattigvæsenets skolers vigtigste for

mål var at gøre børnene til oplyste og

arbejdsomme borgere, og forhindre at de

nedsank i fattigdom. Børnene var Fattig

væsenets håb og således kunne J. H. Bå

rens i 1807 skrive: ”De Gamle, som oftest

fordærvede baade paa Siæl og Legeme ere

næsten tabte for Staten. Men af de Unge

kunne vi haabe at danne en for Staten

nyttig Slægt, der har Kraft og Virksom

hed og sandsynligen kun ved Uheld vil

vorde Fattigvæsenet til Byrde”.8

Fattigvæsenets mål med skolerne var

nemlig, som Viktor Kristian Hiort skrev,

at ”de uskyldige Børn, der hidtil voxede

op i Vankundighed, der lærte Ørkesløshed

hjemme og Udyd i deres egne vilde Samq-

vem, kunne i Skolerne nyde den tilbør

lige Anførsel til Kundskab, Sædelighed

og Virkelyst! Da have vi tilstoppet én af

Hovedkilderne til den overhaandtagende

Fattigdom, da have vi sperret den gængse

og slagne Vei til Lediggang og til al den

fysiske og moralske Fordærvelse, som fly

der af denne vanærende Last”.89

Lukning

Omkring årsskiftet 1840-41 blev Trinita

tis Arbejdshus nedlagt. Fattigvæsenets

direktion ønskede en bedre og mere øko

nomisk anvendelse af dets lokaler, hvor

for man ville indskrænke antallet af stif

telser til nogle få større. Allerede i 1839

var Garnisons Arbejdshus blevet lukket

af samme grund, og nu var turen altså

kommet til Trinitatis. Nedlæggelsen af

arbejdshuset foregik konkret sådan, at

lemmer, plejebørn og skoler med perso

nale og elever i dagene fra den 28. decem

ber 1840 til den 25. januar 1841 fordeltes

på Fattigvæsenets øvrige arbejdshuse, og

den 10. januar 1841 tilberedte arbejdshu-

sets kogekone for sidste gang mad i koge-

riets gryder. I løbet af foråret 1841 afvik

ledes derpå husets løse og faste inventar,

hvorefter det, efter at have været i Fattig

væsenets brug og eje gennem næsten 50

år, blev solgt.90