29 / 188
Peter Wessel Hansen
Afslutning
Historien om Trinitatis Arbejdshus er i
høj grad historien om forskellen mellem
teori og praksis. Arbejdshusene blev op
rettet som led i regeringens og Køben
havns Fattigvæsens kamp mod betleriet
i hovedstaden, men arbejdshusene blev
ikke det tiltag, som ledte til betleriets af
skaffelse. Allerede i 1795 beklagede Trini
tatis Sogns Plejekommission, at ’’Betleri
et har tiltaget, de Fattiges Tal er forøget,
megen Nød er blevet uafhjulpen, imedens
der idelig ere giorte flere Foranstaltnin
ger, større Bekostning til at forebygge
dette”.91
Problemet var først og fremmest kapa
citetsmæssigt, for mens der allerede fra
begyndelsen synes at have manglet plads
til alle de trængende i arbejdshusene vok
sede antallet af fattige i København i takt
med tilvandringen fra landet. Arbejdshu
sene kom derfor i praksis til at tage sig af
en af de mest udsatte fattiggrupper, nem
lig ældre, delvist uarbejdsdygtige mænd
og kvinder, mens arbejdshusenes egen
tlige målgruppe, de arbejdsdygtige fat
tige, mere eller mindre måtte overlades
til sig selv.92
Også på andre områder havde arbejds-
huset svært ved at leve op til de ideologisk
baserede krav fra Fattigvæsenets direkti
on: Således var det, som vi har set, ikke
altid muligt at opretholde de standarder
for orden og renlighed, som fattigplanen
foreskrev. Med årene blev Fattigvæsenets
forskellige problemer dog helt eller del
vist afhjulpet: Antallet af lemmepladser
øgedes, og den derved opståede urenhed
blev afbødet ved en mindre nedjustering
af antallet af lemmer i arbejdshuset.93
Et afgørende skridt i retning af betle
riets afskaffelse skete i 1822, da man ved
arbejdsanstalten på Ladegårdens opret
telse forøgede antallet af lemmepladser
betydeligt. Det samme var tilfældet med
Fattigvæsenets skoler, som i den behand
lede periodes første tiår kun magtede at
undervise ca. en fjerdedel af de undervis
ningsberettigede børn. I løbet af 1800-tal-
lets første årtier udvidede man skolerne,
herunder skolen i Trinitatis Arbejdshus,
kraftigt, således at man efterhånden un
derviste alle trængende børn.
Trinitatis Arbejdshus og dets søsterstif-
telser var repræsentanter for en øget in
stitutionalisering inden for Københavns
Fattigvæsen samt Danmarks og Europas
fattigforsorg generelt. Den københavnske
fattiglov af 1771 havde bestemt, at de fat
tige skulle arbejde og modtage almisse
hjemme - arbejdshusenes oprettelse i
slutningen af 1780’erne varslede et brud
med denne praksis.
Den mere og mere tvangsprægede an
staltsforsørgelse erstattede efterhånden
den friere byforsørgelse og den oprinde
lige frihed til at opsøge arbejdshusene.
Således afløstes kombinationen af hjem
mearbejde og pengealmisse i slutningen
af det 18. og begyndelsen af det 19. år
hundrede af en kombination af overvå
get anstaltsarbejde og naturalforplejning.
Resultatet af ændringerne i forsørgelses
formerne var ofte besparelser for Fattig
væsenet, som således kunne forsørge flere
fattige for de samme penge, men samtidig
undlod eller nægtede et stigende antal
fattige at modtage understøttelse under
de nye nedværdigende vilkår.94
Noter
1. M a r c u s R u b in : T a b e lv æ r k t il K jø b e n h a v n s S t a
t is t ik , n r. 4 : T a b e lla r is k F r e m s t illin g a f K jø
b e n h a v n s F a ttig v æ s e n s H is to r ie i T id s r u m
m e t 1 8 1 6 - 1 8 7 8 s a m t O v e r s ig t o v e r F a t t ig v æ
s e n e ts tid lig e r e H is to r ie , 1 8 7 9 , s. 2 9 , 5 6 , 6 4 og
6 7 ; R u d o lp h C o n r a d : D e n o ffe n tlig e F o r s o rg ,
A x e l H o lm og K je ld J o h a n s e n (r e d .): K ø b e n
h a v n 1 8 4 0 - 1 9 4 0 . D e t k ø b e n h a v n s k e B y s a m
26