Previous Page  25 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 188 Next Page
Page Background

Peter Wessel Hansen

brændevin og æbler, og det var især fire

kvinder, som pga. fuldskab var anledning

til uroen.

Som oftest var det den særligt urolige

Ane Marie Petersen, der tog initiativet,

hvorefter de andre hurtigt blandede sig.

Slagsmålene, somblev indberettet til Fat­

tigvæsenets Politikommission, førte i før­

ste omgang til straffe på mellem en og

fire dages arrest for de hovedansvarlige,

mens de øvrige slap med en advarsel. Men

uromagerne fortsatte ufortrødent med at

drikke og komme i klammeri og straffene

blev stedse skærpet, således at Ane Marie

Petersen endte med først at få 14 dages

og siden tre ugers arrest. Det var fjerde

gang hun blev straffet af Fattigvæsenets

politi, så da hun herefter endnu engang

kom i klammeri med sine medindlagte

blev hendes sag overladt til byens almin­

delige politiret.68

En grund til at der opstod så mange

skænderier og slagsmål var nok den, at

lemmerne boede så tæt. Derudover var en

del af kvinderne nok alkoholikere ligesom

de døjede med psykiske lidelser af for­

skellig art. Når det er sagt, er det imidler­

tid vigtigt at huske på, at holdningen til

at drikke, ligesom holdningen til snavs og

utøj, var meget anderledes end i dag. En

brandert og et ’’godt” slagsmål betragte­

des af mange i de lavere samfundsklasser

som noget positivt, hvorimod Fattigvæse­

nets ledere betragtede det som en proble­

matisk social adfærd.69

Men det var heller ikke altid, at arbejds-

husets personale holdt sig på dydens smal­

le sti, og det til trods for, at der overhove­

det ikke var nogen tvivl om at Fattigvæse­

nets ledelse ønskede og forventede, at de

ansatte optrådte som gode eksempler for

lemmer og skolebørn. Således måtte høre­

ren (dvs. underlærer) Giandrup, som siden

1794 havde undervist i skolen i Trinitatis

Arbejdshus, i januar 1805 forlade sin post

’’formedelst Sinds Svaghed”, ’’Uordentlig­

hed” og fordi han ”af Drikfældighed” var

”nær ved at blive Forrykt”. Han var ’’alde­

les uskikket til sin Lærerplads ved Trini­

tatis Arbeidshuusets Skole” - hans alkoho­

lisme gik mao. ud over undervisningen og

skolebørnene.70

Nogle år senere var portner Otto Han­

sen Toxværd genstand for en længereva­

rende sag. Ved flere lejligheder blev der

klaget over portneren og hans kones dår­

lige opførsel og dovenskab. Portnerens

kone havde f.eks. modsat sig almisselem­

mernes ønske om adgang til portnerens

køkken, hvor de ifølge reglerne havde lov

til at brygge kaffe. Portneren var ifølge in­

spektør Reich ’’meget henfalden til Drik­

fældighed, og i sin beskjænkede Forfat­

ning er det saare vanskeligt at komme

tilrette med ham”.

Efter flere års problemer blev det i

1825 nok for inspektøren og den øvrige

ledelse: Portneren havde gennem årene

’’vist Kradsighed” imod samtlige sine

overordnede, når de ville tale ham til­

rette, og han havde ofte forsømt at passe

porten, og det havde givet drikfældige

lemmer chancen for at snige sig ud og ind.

Den 15. juli 1825 blev det endelig beslut­

tet at afskedige portneren.71Kilderne la­

der ingen i tvivl om, at Toxværd satte sit

præg på livet og stemningen i arbejdshu-

set i de år han arbejdede der, og en adfærd

som hans, saboterede Fattigvæsenets øn­

ske om, at dets ansatte skulle være gode

eksempler for lemmerne.

Skolen i Trinitatis Arbejdshus

Skolen i Trinitatis Arbejdshus var opdelt

i to sektioner, nemlig læseskolen og ar-

bejdsskolen. Undervisningen i Fattigvæ­

senets skoler var både for de børn, hvis

forældre var indskrevne ved Fattigvæse­

net og de, hvis forældre ikke havde penge

til at betale børnenes skolegang.72

22