Peter Wessel Hansen
brændevin og æbler, og det var især fire
kvinder, som pga. fuldskab var anledning
til uroen.
Som oftest var det den særligt urolige
Ane Marie Petersen, der tog initiativet,
hvorefter de andre hurtigt blandede sig.
Slagsmålene, somblev indberettet til Fat
tigvæsenets Politikommission, førte i før
ste omgang til straffe på mellem en og
fire dages arrest for de hovedansvarlige,
mens de øvrige slap med en advarsel. Men
uromagerne fortsatte ufortrødent med at
drikke og komme i klammeri og straffene
blev stedse skærpet, således at Ane Marie
Petersen endte med først at få 14 dages
og siden tre ugers arrest. Det var fjerde
gang hun blev straffet af Fattigvæsenets
politi, så da hun herefter endnu engang
kom i klammeri med sine medindlagte
blev hendes sag overladt til byens almin
delige politiret.68
En grund til at der opstod så mange
skænderier og slagsmål var nok den, at
lemmerne boede så tæt. Derudover var en
del af kvinderne nok alkoholikere ligesom
de døjede med psykiske lidelser af for
skellig art. Når det er sagt, er det imidler
tid vigtigt at huske på, at holdningen til
at drikke, ligesom holdningen til snavs og
utøj, var meget anderledes end i dag. En
brandert og et ’’godt” slagsmål betragte
des af mange i de lavere samfundsklasser
som noget positivt, hvorimod Fattigvæse
nets ledere betragtede det som en proble
matisk social adfærd.69
Men det var heller ikke altid, at arbejds-
husets personale holdt sig på dydens smal
le sti, og det til trods for, at der overhove
det ikke var nogen tvivl om at Fattigvæse
nets ledelse ønskede og forventede, at de
ansatte optrådte som gode eksempler for
lemmer og skolebørn. Således måtte høre
ren (dvs. underlærer) Giandrup, som siden
1794 havde undervist i skolen i Trinitatis
Arbejdshus, i januar 1805 forlade sin post
’’formedelst Sinds Svaghed”, ’’Uordentlig
hed” og fordi han ”af Drikfældighed” var
”nær ved at blive Forrykt”. Han var ’’alde
les uskikket til sin Lærerplads ved Trini
tatis Arbeidshuusets Skole” - hans alkoho
lisme gik mao. ud over undervisningen og
skolebørnene.70
Nogle år senere var portner Otto Han
sen Toxværd genstand for en længereva
rende sag. Ved flere lejligheder blev der
klaget over portneren og hans kones dår
lige opførsel og dovenskab. Portnerens
kone havde f.eks. modsat sig almisselem
mernes ønske om adgang til portnerens
køkken, hvor de ifølge reglerne havde lov
til at brygge kaffe. Portneren var ifølge in
spektør Reich ’’meget henfalden til Drik
fældighed, og i sin beskjænkede Forfat
ning er det saare vanskeligt at komme
tilrette med ham”.
Efter flere års problemer blev det i
1825 nok for inspektøren og den øvrige
ledelse: Portneren havde gennem årene
’’vist Kradsighed” imod samtlige sine
overordnede, når de ville tale ham til
rette, og han havde ofte forsømt at passe
porten, og det havde givet drikfældige
lemmer chancen for at snige sig ud og ind.
Den 15. juli 1825 blev det endelig beslut
tet at afskedige portneren.71Kilderne la
der ingen i tvivl om, at Toxværd satte sit
præg på livet og stemningen i arbejdshu-
set i de år han arbejdede der, og en adfærd
som hans, saboterede Fattigvæsenets øn
ske om, at dets ansatte skulle være gode
eksempler for lemmerne.
Skolen i Trinitatis Arbejdshus
Skolen i Trinitatis Arbejdshus var opdelt
i to sektioner, nemlig læseskolen og ar-
bejdsskolen. Undervisningen i Fattigvæ
senets skoler var både for de børn, hvis
forældre var indskrevne ved Fattigvæse
net og de, hvis forældre ikke havde penge
til at betale børnenes skolegang.72
22