20 / 188
Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
Gennem arbejdshusets 50 år lange eksi
stens levede en lang række mennesker
perioder af deres liv i Trinitatis Arbejds
hus. Huset beboedes primært af ældre
kvindelige, delvist arbejdsdygtige lem
mer, men også størstedelen af personalet
havde bolig i huset. I tilknytning til ar-
bejdshuset fandtes desuden i en årrække
en såkaldt interimistisk plejeanstalt for
unge piger. Foruden de faste beboere kom
der i huset et antal fattige og arbejdede i
dagtimerne. Denne gruppe af udefrakom
mende lemmer og arbejdere er det gene
relt meget svært at finde noget omi de be
varede kilder,42men fra et enkelt år, 1799,
er det lykkedes at finde ud af, hvor mange
det drejede sig om: I 1799 arbejdede der
i alt 75 spindere i arbejdshuset, heraf
boede kun de 20 i stiftelsen, mens de re
sterende 55 var udefrakommende fattige
med egen bolig. Halvdelen af de udefra
kommende arbejdere fik ligesom arbejds
husets beboere tildelt almisse ved siden
af deres arbejdsfortjeneste, men omvendt
kunne halvdelen leve af arbejdsfortjene
sten alene.43
I folketællingerne får man et øjebliks
billede af arbejdshusets beboere. For Tri
nitatis Arbejdshus’ vedkommende drejer
det sig om folketællingerne fra 1801 og
1840. Folketællingen fra 1801 giver et
billede af arbejdshusets beboere ca. ti år
efter oprettelsen og mindre end to år ef
ter 1799-planens ikrafttræden. I arbejds
huset boede 24 personer, der betegnedes
som almisselemmer, men dertil kom fire
personer, som nok ved deres arbejde ale
ne, uden at få almisse, kunne betale kost
og logi i arbejdshuset.
I arbejdshuset boede desuden tre børn,
hvoraf de to var børn af almisselemmer.
Der boede altså 28 fattige i arbejdshuset
- 25 kvinder og tre mænd - med en gen
nemsnitsalder på 57,3 år. Den gennem
Personale og lemmer
snitlige beboer var en lidt ældre kvinde,
men lemmernes alder strakte sig fra 25
til 79 år. Meget sigende for lemmernes re
lativt høje alder benævntes arbejdshuset
da også ’’plejehus” i folketællingen.
Praktisk talt alle de indlagte var i en
kestand eller ugifte, men gennemsnitsal
deren var markant lavere hos de ugifte
(46,2 år) end hos enkerne (62,6 år). Tre
kvindelige lemmer var tillige ansat i ar
bejdshuset som gangkoner, dvs. en slags
hjælpere til arbejdshusets personale. Per
sonalet, som boede i arbejdshuset, var in
spektøren, skoleholderen, læremoderen
samt portneren med familier. I alt boede
der den 1. februar 1801 39 personer i Tri
nitatis Arbejdshus.4
I de første årtier af 1800-tallet udvide
des antallet af lemmepladser i arbejds
huset ved flere lejligheder, ligesom man
oprettede den nævnte plejeanordning
for unge piger. En sådan udvidelse skete
f.eks. i 1804, da man overførte omkring
10 kvinder fra fattigboligerne i Garder
staldene til Trinitatis Arbejdshus,45mens
man i 1819 kun kunne udvide antallet
af lemmepladser ved at fjerne tre kak
kelovne, hvilket gav plads til seks nye
senge. Når man gik så langt som til at
fjerne arbejdshusets kakkelovne for at
skaffe plads, må man nok forestille sig,
at arbejdshusets værelser har været fyldt
til bristepunktet.46Således var der i maj
1823 indlagt 58 lemmer og 15 børn til
midlertidig forsørgelse, og inspektøren
lagde på ingen måde skjul på, at arbejds
huset var overbelagt.47
Folketællingen fra 1. februar 1840 vi
ser tilstanden i arbejdshuset mindre end
ét år før dets lukning. Huset beboedes nu
af 40 kvindelige almisselemmer og 21
midlertidigt indlagte piger. Der var altså
færre beboere end i 1823, men stadig væ
sentlig flere end i 1801. Almisselemmer
nes gennemsnitsalder var i forhold til ni
veauet i 1801 steget med ca. 10 år til 66,6
17