18 / 188
Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
Fig. 5. Trinitatis Plejekommissions segl med en
afbildning a f Rundetårn. Plejekommissionen
forestod fattigforsørgelsen i Trinitatis sogn fra
1771 til reorganiseringen a f Københavns Fattig
væsen i 1799 (F V 107, Københavns Stadsarkiv).
men i 1792 købtes gården Åbenrå nr. 15 til
formålet, ikke mindst for at få plads til en
skole.3
Arbejdshuset blev til daglig ledet af
en inspektør, der refererede til Trinitatis
sogns plejekommission, som stod for det
overordnede opsyn frem til plejekommis
sionernes nedlæggelse i 1799. Plejekom
missionen bestod i perioden 1790-1799 af
Trinitatis kirkes sognepræst Christian
Holst (sognepræst 1782-1807), Trinitatis
kirkes residerende kapellan Johan Løn
borg Paludan (kapellan 1791-1822), hør
kræmmer Lars Hansen Møller, købmand
Børge Fogh og professor og overkirurg Fre
derik Christian Winsløw.34Alt tyder på, at
sognepræsten var den ledende skikkelse
i plejekommissionen, ligesom Paludan i
en årrække efter strukturændringerne i
Fattigvæsenet var en fremtrædende skik
kelse, såvel i Fattigvæsenet generelt som
i forbindelse med arbejdshuset.35
I 1792 arbejdede der ca. 60 af Trinita
tis sogns fattige i arbejdshuset, og lige så
mange arbejdede hjemme.36 De fattiges
arbejde bestod fra begyndelsen i den sæd
vanlige spinding og strikning, både af hu
sets egne materialer og for folk i byen.37
Man ønskede især at forarbejde mate
riale for borgerne i byen, for det befriede
arbejdshuset for store udlæg til råmate
riale.38De fattige blev opmuntret til flid
og stræbsomhed ved at man gav de flit
tigste mere tøj end de mindre flittige og
opfordrede dem til at tage ved lære af de
stræbsomste, som ’’især af Commissionen
bleve offentlig berømmede”.39
I arbejdshusets trykte regnskaber for
1790’erne takkede man borgerne for store
som små ’’Kierligheds-Gaver”. Foruden
de større pengebeløb, som modtoges fra
den mere velhavende del af befolkningen
støttedes arbejdshuset også med mindre
gaver fra den jævne borger. Dette kunne
være med fødevarer som brød og fisk eller
små pengebeløb på en eller to Rdlr., der
straks blev uddelt til de fattige, ”som pri-
sede Gud, takkede, og med Bøn og inder
lig Suk udbad Guds naaderige Velsignel
ser maae daglig formere alt hvad de Vel-
giørere ejer, som i nogen Maade vil søge at
lindre deres tunge Kaar”.
Indsamling af midler til arbejdshusets
drift var en af plejekommissionens stør
ste opgaver, og den vakte ofte bekymrin
ger. Det var nemlig ofte mere end svært at
få sognefolkene til at slippe skillingerne.
I 1797 takkede man velgørerne i håb om,
at de ikke ville blive trætte af at gøre vel,
men ”ved deres skiønne Exempel stedse
opmuntre flere, til at afhielpe de Armes
Nød, da Byrden deraf bliver lettere, jo fle
re der foreenede ville bære den”.40
I regnskaberne, som netop blev trykt
for at giverne kunne se hvad deres penge
gik til, var det vigtigt for Plejekommissio
nen at understrege, at de ikke gav under
støttelse til nogen som ikke behøvede det.
Men samtidig måtte de indrømme, at det
var meget vanskeligt at undgå fejl, både
i henseende til at give for meget og for
lidt.41
15