14 / 188
Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
skulle arbejde ude end hjemme, skete det
i en mere begrænset målestok.
Arbejdshusene blev i 1780’erne og
1790’erne oprettet under de allerede ek
sisterende sogne- eller plejekommissio
ner. Fattigvæsenets struktur var frem
til 1799 udpræget decentralt og inden for
deres virkeområde havde sognenes pleje
kommissioner temmelig meget at skulle
have sagt.16 I 1771-forordningen havde
man ønsket at de fattiges arbejde skulle
udføres i den fattiges eget hjem, men da
det gav en række begrænsninger for hvil
ken type arbejde, der kunne udføres, op
stod igen tanken om centrale arbejdshuse
i 1780'erne.
Dette skete først i Vor Frue sogn, hvor
det første af Københavns arbejdshuse i
1787 forsøgsvis blev oprettet i lejede lo
kaler i Larslejstræde. Allerede samme
år købte man imidlertid ejendommen.17I
et pro memoria vedr. Vor Frue Plejekom
mission fra 23. marts 1789 forklares bag
grunden for arbejdshusets oprettelse: For
det første ville man undgå at de fattige
betalte andre for at gøre deres arbejde, så
de i stedet kunne fortsætte deres tiggeri
og lediggang. For det andet ville man und
gå at de fattige erstattede den udleverede
uld med uld af dårligere kvalitet eller li
gefrem stjal af ulden for siden at forøge
dens vægt ved at gøre den våd. Det kunne
man undgå ved at lade de fattige arbejde
under opsyn i et arbejdshus. Pga. dårlig
belysning og mangel på tilstrækkelig op
varmning, egnede de fattiges egne boliger
sig heller ikke til arbejde i de kolde vin
terdage. Også dette kunne et arbejdshus
råde bod på, ligesom man her ville have
mulighed for at lære et håndværk af an
dre og mere erfarne arbejdere. Tankegan
gen var, at de fattige ville forsøge at over
gå hinanden i flid, hvis blot de blev sat
i en situation, hvor de fik lejlighed til at
konkurrere med andre om, hvem der var
hurtigst.18
I de følgende år blev der oprettet ar
bejdshuse i de fleste af Københavns
sogne: Efter at Vor Frue Arbejdshus var
blevet oprettet i 1787 blev Helliggejst
Arbejdshus åbnet den 10. juni 1789, Ni
colai Arbejdshus den 14. juli samme år,
Trinitatis Arbejdshus den 29. juni 1790,
Vor Frelsers Arbejdshus den 31. oktober
1791, Holmens Arbejdshus den 3. decem
ber 1792 og endelig Garnisons Arbejds
hus i december 1800.19
Først med forordningen 9. marts 1792
kom den officielle lovgivning om arbejds
husene. I forordningen bestemtes det, at
der skulle oprettes arbejdshuse i de sog
ne, hvor de ikke allerede fandtes (hvad de
jo faktisk gjorde i de fleste). Således god
kendte loven primært de allerede opret
tede arbejdshuse. Forordningen foreskrev,
at alle der kunne, også skulle arbejde. Til
gengæld skulle flid og vindskibelighed
opmuntres med belønninger, og man øn
skede, at de fattige skulle “concurrere til
Præmiers Erholdelse”.
Forordningen var endnu én i rækken
af love, som skulle føre til betleriets af
skaffelse. I mange samtidige beretninger
fortælles det, hvordan den almindelige
københavnske borger hver dag var udsat
for de mange betleres tryglerier. F.eks. be
sværede en borger sig i 1790 over, hvorle
des det var umuligt ”at passere en Gade
i Kjøbenhavn, uden at belejres af Tigge
re”. Det var ’’meget ubehageligt”, ikke at
’’kunne rekreere Sindet ved den mindste
Spadseretour, uden at være omgivne af
disse grædende Stemmer; og tidlig og sil
dig at være fulgt af dem, er meget tungt”.
Betlerne kunne imidlertid gøres til ’’nyt
tige Borgere i den Stat, de tilforn vare en
skammelig Byrde” ved at blive engageret
i et arbejdshus.20
I 1792-forordningen blev det desuden
fastsat, at Fattigvæsenets fire friskoler
skulle indlemmes i arbejdshusene. Fri
skolerne havde fra deres oprettelse i 1772
11