Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
Fig. 3. Almisse
kunne også
gives på en
forkert måde:
Billedet viser
således en selv-
forherligende
og pralende
giver (J. H.
Campe: Kort
Sielelære for
Børn, 1790).
mindeliges sande Vel”, og derfor bad man
da også de goddædige borgere støtte ’’den
ne almindelig nyttige Anordning”. Køben
havns nye fattigvæsen, som nu kaldtes
Den almindelige Plejeanstalt,
skulle altså
beskæftige byens fattige med hjemmear
bejde og tvinge betlere til at arbejde, og
dette var ifølge forordningen ikke alene
til de fattiges, men også til samfundets,
det almindeliges, gavn.7
Idéerne i 1771-forordningen bar stærkt
præg af den i anden halvdel af det 18.
århundrede fremherskende patriotiske
tankeverden. Ifølge denne tankegang
skulle alle landets borgere, rige som fat
tige, borgere som bønder, opfattes som
lige vigtige for staten. Alle skulle bidrage
til almenvellet - til det almindelige. Såle
des kunne både bondens grove og simple
og embedsmandens intellektuelle arbejde
være lige ærefuldt og nyttigt for landet.
Samfundets lavere stænder kunne især
vinde hæder ved den patriotiske dyd kal
det vindskibelighed, dvs. flid ved simpelt
fysisk arbejde: Husarbejde, håndarbejde,
håndværk og landarbejde.8
Det var netop den slags arbejde Køben
havns arbejdsdygtige fattige blev sat til,
når de kom under fattigvæsenet, og ved
hjælp heraf kunne de arbejde til egen gavn
9