24 / 188
Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
de: at disse af Kaagersken vel renses for
al Ureenlighed, før de kommes i Madgry
den: at ogsaa den er vel reengiort: og at
Vandet, sombruges til Maden, er friskt og
reent; derefter endvidere: at de udtagne
Victualier kommes i Gryden”. Kogeriet
skulle altså også leve op til 1799-planen
og Oplysningstidens krav om renlighed,
og i det hele taget skulle alt foregå efter
en lang række meget specifikke regler og
procedurer.
Ved maduddelingen, som skulle ske kl.
11 i overværelse af inspektøren, skulle de
fattige f.eks. kunne forevise deres udleve
ringstegn, som de igen kun kunne få ved
at fremvise deres fattigkort.62Med denne
kontrol ville man undgå snyd, både fra de
fattiges og kogekonens side.
Børnene fra arbejdshusets skole samt
de i arbejdshuset indlagte plejebørn kun
ne som sagt modtage naturalforsørgelse i
arbejdshuset. I 1818 bestod morgenma
den af brød og smør, middagsmaden af
grød eller søbemad fra kogeriet med brød,
vesperkosten af brød med øl og aftensma
den af brød, smør og øl.63Arbejdshusets
voksne lemmer blev efter al sandsynlig
hed bespist med den samme menu som
børnene.
I arbejdshuset fik man retter som den
omtalte Rumfordske suppe,64 søbekål
og gule ærter, altså kål eller ærter med
flæsk, tørret eller fersk kød, klipfisk med
kartofler, kartoffelsuppe, bankebygsuppe
og sidst, men ikke mindst, grød. De tre
hovedingredienser var kål, ærter og gryn,
men retterne tilberedtes også af persille
rod, gulerødder, løg og timian.65
Menuen varierede lidt gennem årene og
i løbet af året, men overordnet ændrede
arbejdshusets køkken sig ikke meget. Det
var god, billig og nærende fattigmands
kost, men en interessant udfordring til
smagsløgene var det næppe, når man fik
det dag ud og dag ind. Men som samfun
dets fattigste var arbejdshusets beboere
næppe utilfredse med at være forskånede
for sultens daglige trussel.
Druk
og
uorden
’’Uhørsomhed og Trodsighed imod Fore
satte, Drukkenskab, Uforligelighed, Mod-
villighed til Arbeide (...) og anden of
fentlig eller huslig Uorden eller Udyd,”6
kunne ifølge 1799-planen straffes med
frihedsberøvelse i Tvangsarbejdshus el
ler Forbedringshus. Til trods herfor hørte
drukkenskab og ballade til dagens orden i
Trinitatis Arbejdshus - både blandt lem
mer og personale. I samtlige de 50 år
arbejdshuset eksisterede, kunne inspek
tøren talrige gange berette om lemmer
nes drukkenskab og hvad deraf fulgte af
skænderi og slagsmål.
Frem til Tvangsarbejdshusets brand i
1807 kunne uordentlige lemmer straffes
her, som det f.eks. skete for den aldrende
enke Dorthea Devege, der i to omgange i
1802 blev indsat i tvangshuset for ’’slet
Opførsel” og ’’Drukkenskab”.67 Det var
naturligvis ikke meningen, at det skulle
komme så vidt, så da inspektør Polder i
1803 blev for ’’affældig” til selv at holde
orden i arbejdshuset satte man to opsyns
koner til at ’’holde stræng Orden og Ren
lighed” på arbejdsstuerne samt at anmel
de fejl, ’’Skiendsmaal” og ’’Drukkenskab”.
Meget tyder på, at en stor del af lem
merne var drikfældige, mens det kun var
en mindre del, somvar decideret uordent
lige. Til gengæld synes det ofte at have
været de samme lemmer, som igen og
igen var indblandet i, og blev straffet for,
skænderier og slagsmål. Således var der
i årene 1819-20 ofte skænderier og slags
mål om lørdagen og søndagen (dvs. de
dage, hvor lemmerne havde udgang) mel
lem de otte kvindelige lemmer, der boede
i kvistværelset. Det drejede sig sædvan
ligvis om påståede tyverier af f.eks. kaffe,
21