26 / 188
Til nytte for det almindelige. Trinitatis Arbejdshus 1790-1841
Skolernes formål var helt i Oplysnings
tidens og patriotismens ånd. Dvs. ”at Bør
nene, ved deres Siels og Legems Kræfters
rigtige Udvikling og Anvendelse, kunne
dannes oplyste, gode og arbeidsomme
Mennesker og Borgere; at de til den Ende
tidligen hindres fra Lediggang og Laster,
og vænnes til Sædelighed, Orden og Reen-
lighed; at de anføres til saadan Kundskab,
som er nødvendig og gavnlig for Menne
sket og Borgeren i Almindelighed; og: at
de undervises og øves i saadant Arbeide,
hvorved de i Fremtiden, enten, i Mangel af
andet Næringsarbeide, kunne fortiene de
res Underholdning, eller nyttigen beskief-
tige sig i ledige Timer”.73På denne måde
ville man sørge for, ”at Vankundighed og
Ørkesløshed, disse Kilder til Fattigdom,
kunne betimeligen (...) forekommes”.74
De fattige børn skulle så vidt muligt be
gynde i skole når de var fem år, og skole
gangen sluttede når de blev konfirmeret
i 14 års-alderen. Herefter kunne de, hvis
de ikke kom i lære eller tjeneste, begynde
at arbejde i arbejdshusenes voksenafde
linger.75 I 1814 begyndte skoledagen kl.
7 om sommeren og kl. 8 om vinteren og
sluttede kl. 19. Skoledagen var afbrudt af
en middagspause fra kl. 11 til 13. I mid
dagspausen kunne de elever som spiste
hjemme forlade skolen, mens de elever
som fik naturalforsørgelse fra kogeriet
skulle blive. Skoledagen var således, fra-
regnet pausen, på 9-10 timer, og heraf
skulle børnene undervises i læseskolen i
tre timer, mens de resten af dagen sled i
arbejdsskolen.76
Skolen i Trinitatis Arbejdshus var fra
sammenlægningen i 1792 og frem til 1814
en blandet drenge- og pigeskole.7 Selvom
det havde været fremme at gøre skolen
til en drengeskole besluttede Fattigvæse
nets skolekommission i 1814 at gøre sko
len til en ren pigeskole da man havde er
faret, at skolen var ”for liden” til at være
drengeskole.78
I læseskolen skulle der undervises i
læsning, skrivning, regning, religion og
moral, naturkundskab, borgerlige indret
ninger og pligter, sundhedsregler, histo
rie, geografi samt sang. Desuden skulle
undervisningen tilrettelægges efter bør
nenes køn, alder, evner og kræfter, hvil
ket i praksis resulterede i klasseunder
visning.79Pga. fattigskolernes alt for små
lærerressourcer havde skolen i lange pe
rioder klasser med helt op til 70 elever.
Derfor indførte man i læseskolen i begyn
delsen af det 19. århundrede den meget
benyttede ’’indbyrdes undervisning”, hvor
de dygtigste elever som hjælpelærere un
derviste de øvrige.80
I arbejdsskolen underviste en læremo
der (en håndarbejdslærerinde) børnene i
samme type håndarbejde, som også pro
duceredes af de voksne fattige, nemlig
den ’’slags, som i det daglige Liv kan for
Almuens Folk være almindeligt og gavn
ligt”.81Læremoderen blev til tider bistået
i sit arbejde af enten en tjenestepige, et
af arbejdshusets lemmer eller et par af
de dygtigste elever.82Netop de dygtigste
elever blev fremhævet som et eksempel
til efterfølgelse, for mens alle børnene
skulle have en vis fortjeneste af deres
håndarbejde, fik de dygtigste og mest
arbejdsomme præmier ”for udviist Flid i
Lære, Vindskibelighed i Arbeide, hvorhos
tillige Sædelighed og Reenlighed tages i
Betragtning”.83
Nogle af arbejdshusets elever arbej
dede en del af dagen for fabrikanter ude
i byen. Således arbejdede 18 af arbejds
husets piger og 15 af drengene hos hen
holdsvis blomsterfabrikant Jonas og kår
defabrikant Fenger i 1813. Fabrikanterne
foretrak børn som arbejdskraft, fordi de
udgjorde en billig ressource, og fabrikan
terne prøvede ved flere lejligheder at få
aftaler i stand med Fattigvæsenet om at
betale mindst muligt. Nogle af fabrikker
ne, f.eks. blomsterfabrikant Jonas’, var
23