Spejlet

støttes, styrkes, opretholdes ved den offentlige

Menings Tilkendegivelse.

Statschefen repræsenterer den nationale Opfat

telse. Denne Opfattelse maa altsaa med Udhol

denhed og Styrke erklære, at den ønsker Fre

den. Den maa ogsaa vide at bringe Ofre derfor.

Lad os med Styrke bearbejde den offentlige

Mening gennem et formeligt Freds-Korstog. Den

vil saa igen virke paa Diplomatiet og paa Re

geringerne. Uden dens Hjælp kan man ikke

naa til noget betydningsfuldt eller varigt Resul

tat. Hvis den offentlige Mening falder i Søvn,

eller hvis dens gavnlige Virksomhed knækkes,

vil Ligegyldigheden ogsaa naa de forskellige

Nationers Statsmyndigheder. Det er af Vigtighed,

nu mere end nogensinde, ved alle forstandige

og rimelige Midler — gennem Pressen, Litera-

turen, Kunsten, Opdragelsen, Veltalenheden paa

Prækestolen og Foredrags-Tribunen at sætte

Propagandaen for Freden i Revægelse med Ud

holdenhed, med Samdrægtighed, med Offervil

lighed, og at gøre det uden Ophold, uden Hvile,

uden smaalig Beregning, mellem alle Jordens

Folkeslag, i alle Samfundsklasser, lige fra Fyr

sten til den mest uvidende Smaamand.

I denne Retning — og paa mange Maader — vil

Skandinaverne kunne give Verden et prisvær

digt Eksempel. Ikke at tale om, at det Eksem

pel, deres fremragende Nobel har givet, burde

følges af Mange.

Kort sagt, det gælder om overalt at fremkalde

nationale, og endogsaa internationale, Menings

ytringer, og at de uophørlig fornyes, for at gøre

Fredens Nødvendighed og Krigens Rædsler ind

lysende for alle. Der maa fremkaldes en Reak

tion mod Militarismen og de overdrevne Rust

ninger; det moralske Middel til at besværge

Krigene er lige saa nødvendigt som Forberedel

sen af den materielle Hjælp til Bedste for Kri

gens Ofre. Det er at befrygte, at Folkene vil

blive grusomt straffede for deres Ligegyldighed

og deres Forblindelse overfor den internationale

Fredssag. Ikke desto mindre, hvad der saa sker,

og hvilke Begivenheder der i Fremtiden kan

indtræffe, tør man aldrig tabe Modet. Bag Egen- /

kærligheden og Sløvheden — Udholdenhed og

godt Mod!

H. Diinant.

Grundlægger af »Det røde Kors«.

Det store Spøgelse.

En Fortælling. Af

Henrik Pontoppidan.

— Med Tegninger af

Knud Larsen.

m id l e r t i d

var der bleven udsendt Folk fra

A Byen for at efterspore det bortflygtede Pigebarn.

I Løbet af Formiddagen gennemsøgtes Kærlig

hedslunden og alle Mosehuller og Mergelgrave

i Byens Nærhed; og da man ved Præstens Til

bagekomst fik Vished for, at hun ikke havde

søgt Tilflugt i Præstehjemmet, tvivlede Ingen

længer om, at man kun vilde genfinde hende

som Lig.

Kun Præstefolkene vilde stadig ikke opgive

Haabet om, at hun skulde vende tilbage. Med

deres strenge Fordømmelse af hendes Overtræ

delse var de dog de eneste, der ikke vilde tro

paa, at den kunde være bleven saa skæbne

svanger. De vilde, som de sagde, endnu haabe

paa, at Kirstine med Guds Hjælp vilde komme

»til sig selv«, hvormed de i dette Tilfælde

mente den Eftertanke og Fornuft, som Præsten

ellers ikke anbefalede Folk at sætte deres Lid

til i Angstens og Angerens Timer.

Men Dagen gik tilende, og de udsendte Folk

vendte hjem med deres Stiger og Brandhager

uden at have fundet det mindste Spor af hende.

(Sluttet.)

Den Nat fik de to gamle Forældre ude i

Husmandshytten ved Søen ikke Blund i Øjnene.

De var begge som helt bedøvede ved Slaget.

Mens Maanen igen fyldte den lille Stue med sit

lighvide Lys, laa de henne i Sengen og rystede

af Kuldegysninger under den svære Dyne.

Udenfor var det ogsaa denne Nat stille Vejr

under en høj og klar Stjernehimmel. Der rørte

sig ikke et Vindpust. Ude over Søen hang

Natteduggen som fortættet Maaneskin, og rundt

omkring var alt som tilhyllet af et Sølvmorslør

— saa tæt sad Duggen i den Uendelighed af

Spindelvæv, hvormed Marker og Træer var

overspundne.

Nede ved Søen, omtrent ved det Sted, hvor

den lille Vaskebro var bygget ud fra Bredden,

blev der pludselig Bevægelse i Sivene. En Skik

kelse løftede sig op af Taagen og saa sig spej

dende omkring. Det var Kirstine. Den stakkels,

samvittighedsslagne Pige havde holdt sig skjult

der i Rørskoven hele Dagen uden endnu at

have kunnet faa Mod til at udføre sin fortviv

lede Beslutning. Dødsangst, Sult og Udmattelse

- 63 -