71 / 191
konen lige saa bestemt. »Det var jo en kjøn
Redelighed, om jeg skulde komme trækkende
med Dummepeter midt imellem alle de pæne
og pyntede Børn til Spot og Skam for hele
Byen. Det er noget, Du ikke forstaar, men gaa
nu Din Vej, og forstyr mig ikke. Jeg skal tælle
Bollerne, og naar Du kommer med Din Snak,
saa løber det rundt for mig. Og lad Du kun
Dummepeter være Dummepeter, og vær glad
ved, at Du selv skal med!«
Saa ledes undervist og formanet skyndte den
ny Dreng sig at forsvinde og styrede lige løs
paa Dummepeter, der sad og surmulede
udenfor den faldefærdige Rønne, han boede i.
Hvad de to saa taltes ved, fik Ingen at høre
dengang, men det var klaret op i Dummepeters
CARL THOM SEN.
— 69 -