181 / 249
Tiggernes by
179
overlevelse. Det var langt mere i tråd med tidens tanker, og i 1782 vedtoges
Gilberts ændrede plan, som kom til at kendetegne det engelske fattigvæsens
praksis frem til den nye fattiglov i 1834.86
Også i den nederlandske republik vandt tugt- og arbejdshusene frem i
slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.87Der synes dog ikke
at have været nogen direkte forbindelse mellem de engelske og nederlandske
tugthuse, i hvert fald ikke en forbindelse, der kan dokumenteres i det bevare
de kildemateriale.88 I 1587 udgav den hollandske humanist Dirck Vockertsz
Coornhert afhandlingen
Boeventucht, ofte middelen tot mindering der scha-
delycke ledighgangers
(oprindeligt skrevet i 1567), hvori han argumenterede
for, at socialpolitikken og straffepolitikken skulle kombinere straffearbejde og
fængselsstraf. Fattige og forbrydere havde ingen respekt for fysisk afstraffelse.
Derfor skulle de i stedet trues med det, de satte størst pris på - nemlig deres
frihed.
Hver provins skulle oprette et tugthus, og for at dæmpe de indsattes flug
tiver, skulle de hårdeste forbrydere brændemærkes og have næseborene gen
nemskåret. Så kunne man lettere genkende dem - og hænge dem på stedet!
De mindre hærdede forbrydere skulle blot have fordoblet deres tugthusstraf.
Coornherts underliggende rationale var primært økonomisk. En levende
tvangsfange var mere værd for staten end en død straffefange, og da de neder
landske arbejdere generelt var bedre uddannede end de fleste andre steder i
Europa, ville det betyde, at staten kunne profitere på deres arbejde. De skulle
med andre ord spærres inde og ’’opdrages” til arbejde og streng disciplin.
Myndighederne i Amsterdam greb straks ideen og diskuterede ivrigt,
hvordan man kunne iværksætte projektet. Jan Laurenszoon Spiegel fra byens
magistrat forfattede derfor i 1589 et ”
Memorandum om tugthusets grundlag-
gelse”,
hvori de nærmere retningslinier blev angivet, og det præciseredes, at
tugthuset primært skulle være et forbedringshus, ikke en ren straffeanstalt.89
I 1596 indrettedes så et arbejdshus for mænd -
Rasphuis
- hvor de indsatte
blev sat til at raspe farvetræ fra Brasilien, og året efter et arbejdshus for kvin
der -
Spinhuis
- hvor kvinder og børn blev sat til at væve, sy og spinde.90An
dre nederlandske byer fulgte snart efter og lignende arbejdshuse blev i 1600-
tallet oprettet i 26 hollandske byer, dog især i byer, som i forvejen havde tra
ditioner for fabriksindustri - i Leiden og Leeuwarden i 1598 og i Groningen
1601. I 1613 blev det gamle pesthus i Antwerpen bygget om til et tugthus,
hvor tiggere og vagabonder blev buret inde og sat i sving. Nogle år senere
fulgte byer som Briigge, Bruxelles, Gent, Ieper og Mechelen. Over halvdelen
af alle tugthusene blev oprettet i Holland, den kommercielt og industrielt
mest udviklede del af den nederlandske republik.